Første skoledag
Idet jeg sidder i flyet, føler jeg at væggene presser sig omkring mig og luften suger sin mave ind og holder vejret. Jeg lukker øjnene og ser frem til at være fremme. Dog er der stadig tyve timer til, at jeg sidder i Namibia, Afrika.
En tung krop slæber sig gennem den Namibiske lufthavn. Tankemylderet er overvældende og føles som en bombe lige direkte i hovedet. Jeg kigger på mine fødder, som fortsætter i den stik modsatte retning af, hvor mit sind ønsker sig hen. Dog viser det sig, at være den rigtige vej. Helt rigtige. Jeg var nervøs, anspændt og ivrig. Jeg havde ingen ide om, hvad der ventede mig og følte mig derfor som en pige på første skoledag.
Idet jeg møder ham, som samler mig op i lufthavnen, føler jeg en ro falde over mig, som et blad der følger tyngdekraften blidt ned mod jorden. Mine øjne flakker rundt og med min vejrtrækning suger jeg alle bygninger, mennesker og naturen ind til mig. Endelig skal jeg i gang med mit eventyr.
Opdagelsen
Jeg havde fundet hjemmesiden “Travel Alott” på internettet helt tilfældigt. Jeg sad en morgen og kiggede ud over marken og fyldtes med en længsel om at se noget nyt, fyldes med nye oplevelser. Jeg var træt af den grå, almindelige og monotone hverdag. På hjemmesiden kunne man vælge alle verdensdele, og der var mange muligheder for forskelligt frivilligt arbejde. Jeg havde ikke tænkt, at jeg ville rejse som frivillig. Men da jeg så faldt over et billede med en gepard, var jeg ikke i tvivl. Det er nemlig mit yndlingsdyr.
Projektet dernede handlede om at gøre en forskel. At redde og hjælpe dyr, samt uddanne menneskene i landet til at handle rigtigt omkring dyrene. Dernede lærte jeg, at man har tilladelse til kynisk at skyde bavianer uden begrundelse og andre rovdyr, hvis de trænger sig ind på din grund. Men der er så meget mere i det, de burde blive forenet og menneskene er derfor netop nødsaget til at vide noget om dyrenes adfærd, så de kan forebygge angreb, fordi de lever i en verden med et meget stort vildt dyreliv. Mange af dyrene dernede er truet, og det er tragisk at se alle de måder, hvorpå menneskene medvirker til dette.
Efter to dage havde jeg bestilt turen og der var kun lidt over en måned til.
Udvidede horisonter
Alt på rejsen handlede om meget mere end mig selv, og det er absolut fantastisk. Du hjælper virkelig alle omkring dig, alle de lokale. At løfte en ekstra spand vand eller gå en ekstra kilometer gør forskellen for nogle mennesker, som blot ikke har samme ressourcer som i Danmark. Selvom man ikke har booket et ophold på et halvt år, får du stadig en udmærket indblik af situationen og bliver draget af hele livsstilen.
Det får virkelig en til at tænke, især når man er kommet hjem igen, over alle de ting, vi tager for givet. Mange ting er ikke en selvfølge. Nogle mennesker har så mange basale behov, som skal dækkes hver dag. Alligevel har de meget optimisme og livsglæde, måske fordi de lever et simplere liv? Trods de kæmper, har de et andet tempo på en paradoksal måde, som viser at man nok skal overleve, selvom man ikke når alt man burde – fordi hvad er det egentlig man “burde”.
Trods alt deres hårde arbejde, kan man vente til i morgen. Hvorimod man herhjemme ofte vil nå 100 ting på maksimal kort tid og alligevel falder i søvn med følelsen af at have for få timer i døgnet. Jeg har stadig ikke gennemskuet, hvad der helt præcis er smart ved denne livsstil.
Der burde ikke være nogen skam i at holde en pause. Jeg mener bestemt, at der er noget usundt i vores forbrugersamfund. I Afrika mærkede jeg virkelig den magi, som der er i naturen. En fredfyldt følelse. Man føler sig en del af noget større, en ro falder over en og man indser at selv små ting kan være med til at gøre en forskel.
Forestillingen som frivillig
Jeg havde lidt en fordom om, at mange var frivillig med intentionen “hvad-kan-jeg-selv-få-ud-af-det”, som egoistiske mennesker tænker, det ser godt ud på CV’et. Dem var der også nogle af. Men det er i virkeligheden ikke det, det handler om. Jeg mødte ufatteligt mange forskellige mennesker, både på det personligheds-, aldersgruppe- og adfærdsmæssige plan. Men alle var der for at gøre en forskel, elske dyrene, naturen og lære nyt. Udvide deres horisont.
Herudover blev alle de venskaber i sig selv noget af det mest betydningsfulde for mig på den rejse! Man møder mennesker, som man virkelig når at holde af på blot få uger. Der er så mange fordybende oplevelser, man deler sammen, og der er noget magisk over at mærke atmosfæren omkring hinanden og området. Uanset hvor lang tid der går, omend jeg overhovedet ser dem igen, vil de altid være i mig.
Alt er værdifuldt
Alle oplevelser i løbet af sabbatåret er med til at danne en.
Selv de dårlige oplevelser er med til at gøre dig stærkere, mere selvstændig og lærer dig at håndtere svære situationer. Alt er værdifuldt.
Det er vigtigt for alle at komme ud at rejse, om så du vælger at tage en uge til Norge, Grækenland eller et år til Afrika. Man ved aldrig hvad der venter sig, men jeg kan afsløre, at der altid vil være noget godt. Vær modig.
Jeg er en meget tryghedssøgende person – men derfor skal man netop afprøve grænser. På trods af at elske sine rammer og være introvert på mange punkter, kan man hvad vil.
Nu drømmer jeg om Afrika. Farverne, atmosfæren. Det kan ikke beskrives – så bare tag afsted!
