Jeg bookede 3 programmer via Alott: 3 uger på Lion project i Zimbabwe (Antelope Park nær Gweru), 2 uger på Naankuse og 1 uge på deres desert research resort, Kanaan i Namibia, og til slut 2 uger i Gansbaai, Sydafrika med Marine Conservation.
Antelope Park (AP), Zimbabwe
Jeg havde booket løve projektet for 3 uger, hvor det primært var arbejde med løver og elefanter, som fyldte dagene. Det var en fantastisk start på mine i alt 2 mdr. tur rundt i Afrika.
AP er et hyggeligt sted, og de lokale folk, som arbejder der, er altid smilende og venlige. Deres engelsk er ganske okay, og de virker meget interesserede i, hvem vi frivillige er – og har vi lyst til at lære lidt Shona (deres lokal sprog), så elsker de at sætte sig ned med os og lære os sproget og om deres kultur generelt. Det kan absolut anbefales, at man viser interesse der.
Der er mange nationaliteter blandt de øvrige ansatte på AP. For eksempel er Lion Manageren dansk. Det er utrolig dejligt og opfriskende at arbejde tæt sammen med disse mennesker, som virkelig er passioneret omkring dyrene, og de ved meget om dem.
Maden var god, og der var altid nok. De var særligt gode til at bage små lyse boller, som næsten fulgte hver aftenmåltid. 1-2 gange i ugen var der dessert efter aftensmaden, og hver fredag var der braai night (BBQ). Vegetar mad var der også – det så faktisk ofte bedre ud, end det vi “carnivores” fik.
De lokale fik altid Sadza at spise – noget majs-halløj, som de er vokset op på. De lokale er utrolig høflige og klager ikke, men man kunne jo godt se, at de gerne ville have smagt noget af alt det fantastiske mad vi udlændinge fik. Jeg synes ikke, det var okay, de kun fik Sadza – her kunne man godt slå et slag for, at der var mere ligestilling for de lokale. De er der trods alt til daglig, mens vi andre er på gennemrejse, så at sige.
Indkvartering var i hytter/værelser, hvor vi var 2-4 frivillige per rum. Det var okay rum; en seng (eller køjeseng) og 1-2 skabe/kommoder per person. Skulle man påpege en enkelt ting, så havde jeg gerne set, at rengøringspersonalet en gang imellem faktisk vaskede væggene ned. De var plastret til med kvaste insekter, døde edderkopper, etc. – ikke det mest flatterende decor.
Arbejdsdagen startede hver dag kl. 06:45. På løve projektet var ens dag opdelt som følger: Task 1 06:45-08:00, morgenmad 08:00-08:30, Task 2 08:30-12:00, frokost 12:00-13:15, Task 3 13:15-15:00, Task 4 15:00-17:00, aftensmad 18:00-18:45. I Zimbabwe er der rigtig meget “Africa time”, som betyder, at man sjældent starter noget til tiden (eller bliver hentet til tiden). Alt fra 5 min til 45 min kan man vente. Det er heller ikke altid, der bliver kommunikeret helt fantastisk over radioerne, eller at der lige er en bil ledig, så alt efter hvilke tasks/opgaver man er på kl.13:15-15:00, kan det resultere i, at man misser task 4 som starter kl.15:00.
Alt er generelt meget chill, og hvis man er fleksibel og afslappet, går det helt fint. Om aftenen sidder vi frivillige ofte i baren og drikker en sodavand eller øl og bare er sociale.
Der var rig mulighed til at hoppe mellem projekterne. Man var altså ikke låst på løve projektet, men kunne fint tage med folkene på Community eller gå over til pigerne ved Horse & Stables. Så længe man afklarer med sin koordinator dagen før, går det fint. Jeg kan varmt anbefale at prøve Community, hvor man enten hjælper til på skolerne i lokalsamfundet eller på en klinik. Man kommer hurtigt til at leve i en “boble” på AP. Det er sundt at komme ud i lokalsamfundet og se, hvordan de egentlig lever, og få lidt fornemmelse af hvordan Zimbabwe faktisk er. Det er trygt og er utrolig givende, når man mødes af små børns smil og taknemmelighed.
Der er gratis vask af tøj i AP – stort plus. Der er også en cafè, hvor de sælger en masse godt fra milkshakes til kager, pizza, sandwiches og selvfølgelig sourvenirs.
Dyrene er helt fantastiske og er bestemt det store trækplaster. At gå ved siden af Cheta, den store hanelefant på en EH (Elephant Herding) eller at gå på en lion walk og se løverne interagere med hinanden og også komme forbi os for at blive kløet lidt på ryggen, er helt fantastisk! De daglige gøremål med rengøring af indhegningerne, lave legetøj til løverne, kontrollering af hegnet, etc. er praktiske gøremål, som bare skal til, når man er sådan et sted. Noget er selvfølgelig mere interessant end andet, men det er bare en del af hverdagen, og jeg synes, det er helt perfekt.
Noget af det mest interessante, synes jeg, var Research af Ngamo Pride, som er den flok af løver AP i samarbejde med Alert prøver at slippe ud i det fri. Løver som ikke har interageret med mennesker, og som man håber kan være selvforsynende og fungere som en rigtig løve flok/pride – Alert mangler bare at finde et tilpas stort, indhegnet område med nok vilde dyr til løverne, før de kan sættes fri. Det er desværre ikke så let en opgave.
Der kommer nye frivillige hver anden uge, hvilket gør at man har god mulighed til at lære alle at kende. Normalt var vi 20-25 frivillige hele tiden. Det var en fin størrelse på gruppen og alle kendte alle.
Naankusè og Kanaan, Namibia
Marlice og Rudy som ejer Naankuse (NA) er fantastiske mennesker og virker meget nede på jorden. De brænder helt sikkert for dyr og konservering.
Man var delt ind i hold af 3-5 mennesker per hold. Hver dag var der nye opgaver, og man tog omkring 12-13 dage at komme igennem den opsatte liste, inden man var retur til startpunktet igen. Det gjorde dagene meget varierede og spændende.
Der var mange smådyr på farmen, og de større dyr (som geparderne og leoparder) var længere ude. Det var meget fint sat op, fine hegn, fine biler . Dyrene var fantastiske, og de ansatte som kørte os rundt når vi var med på feeding, var altid velinformerede om dyrene og gav os meget spændende info. Igen, meget passionerede mennesker, som arbejder med dyrene; dejligt at se.
Maden på Naankuse var okay, men langt bedre på Neuras (hørte jeg) og Kanaan. Er man vegetar, bliver der brugt meget “fake meat” i Namibia. Grøntsager er generelt meget dyre (og de er ikke så velkendte med ordet “vegetarianer”).
Jeg havde troet, jeg skulle arbejde meget mere med research og med sårede dyr, men det var mest hegnarbejde, food prep, feeding, og rengøring af indhegningerne. Her kunne jeg have ønsket lidt mere specifik info omkring fordelingen. Skal man være nærmere de skadede dyr, så skal man melde sig på VET holdet. Man behøver ikke være dyrlæge eller studere til det – bare man har interessen for dyr. Der er en dygtig dyrlæge på NA, som hver dag tager VET holdet rundt på området, hvor de gør alt fra at tilse skadede dyr, foretage kastreringer, etc. Det var lidt mere “in depth” og hands on.
Indkvartering var meget lig AP, hvor man er i værelser med ca 4 senge/køjesenge. Det var helt standard, okay.
Den sidste uge på Kanaan midt ude i Namib ørkenen var helt fantastisk. Naturen er rå og smuk, og atmosfæren er noget helt andet. Man er maks 12 frivillige ad gangen, så man er en lille, intim gruppe i 1 eller flere uger. Maden er super god, og man føler næsten man er på hotel. Eneste minus mens jeg var der, var at blæseren i loftet af værelset ikke fungerede, og værelset var derfor MEGET varmt i løbet af dagen og om aftenen, selv med vinduerne åbne.
På Kanaan (KA) var der meget hegnarbejde. Jeg havde troet, vi skulle forske/researche meget mere i hyænen og geparden. Vi så aldrig en hyæne. Der kunne jeg godt tænke mig at have fået lidt mere specifik info om Kanaan, inden jeg tog af sted. Foruden det var det dog en fantastisk oplevelse, og der skulle jeg gerne have været to uger.
Gansbaai, Sydafrika
Mine 2 sidste uger i Afrika sluttede med Marine Conservation i Gansbaai (udtales “Hrans-bai”). Sydafrika er meget mere turistet end både Zimbabwe og Namibia, og det mærker man; det er noget mere moderne – knap så “Afrika”, om man vil.
Indkvarteringen i Gansbaai ved IMV Logde var jo luksus sammenlignet med AP og NA/KA. Vi blev indkvarteret i små cottages med 6 senge, men vi var bare 2-3 personer per cottage. Der er 4 cottages, så også her var der dejlig få mennesker. Ofte er der rundt 10-12 frivillige ad gangen; igen kommer man til at kende folk bedre og gruppe dynamikken er meget bedre. Der var gratis wifi, men det fungerede bedst i fælles området.
Projekt koordinatorerne er super chill og hyggelige. De kører os rundt fra huset til byen for at handle og ned til Great White House, hvor vi frivillige arbejder med registrering af kunder, pakning af våddragter, etc., inden vi går 200 meter ned til kajen, hvor bådene ligger. De hænger også gerne ud med os.
Gansbaai er et lille, hyggelig område. Turisterne kommer primært for at komme ud med hajbådene (der er 7-8 forskellige selskaber som driver med shark cage diving).
Første dag kommer du ud som “gæst” på båden for at komme i hajburet og se hvordan det hele fungerer. Derefter er du med på båden som frivillig og hjælper med alt fra at sætte snacks op, lave varm chokolade til gæsterne, hjælpe dem med våddragterne, og meget mere. Du får rig mulighed for at se hajerne, og nogen gange – hvis antal gæster passer til det – vil der være plads til dig i buret også. Kaptajnen vil spørge os frivillige engang imellem, om en af os vil i – og så er det selvfølgelig bare at sige ja med det samme! Hvidhajen er et utrolig fascinerende dyr, og det er fedt at høre marine biologerne, som er med på alle ture, forklare gæsterne om disse prægtige dyr – og om alle de andre dyr, som vi ser på turen. Pilrokker, sæler og delfiner er også daglig kost. Alt efter sæson kan der også ses hvaler.
På økobåden sejler vi ud for at se efter delfiner, sæler, pingviner, hvaler, hajer og fugle. På økobåden (eller hvalbåden) er der ikke meget at lave som frivillig – der skal du bare sørge for gæsterne får en redningsvest på, og så kan du ellers nyde turen for resten (medmindre nogen bliver søsyge!). Personligt synes jeg, det var flot at være med 1-2 gange, men jeg kedede mig! Jeg vil hellere lave noget – arbejde, når jeg er der. Det sagde jeg til min koordinator, og de var mere end glade for tilbagemeldingen og satte mig gerne på dobbelt shift på hajbåden.
I IMV lodgen, hvor vi bor, er der fælles køkken og opholdsstue. Det er super hyggeligt at hænge ud der.
Hilsen Maria
