Delfin projekt i AU:
På dage hvor delfinerne kommer ind til strandkanten eller de dage man var med på swimtours var det svært at få armene ned. Det er en helt ubeskrivelig følelse at være i så tæt kontakt med vilde dyr, der selv opsøger din opmærksomhed. På swimtoursne var det ultimative at få øjenkontakt med delfinerne og endda at få dem til at svømme med dig!
Hostlet man bor på kan ved første øjekast måske godt se en kende snusket ud og man tænker ”skal jeg virkelig bo her”, men sku’ ikke hunden på hårene! Det er uden tvivl det bedste hostel jeg boede på i Australien! Hostlet emmer af venlighed, åbenhed og nysgerrighed på at lære hinanden at kende. Til sidst bliver det som en hel familie man har svært ved at forlade.
Pre-vet:
Pre-vet projektet var vildt fedt!
Der var en god variation af forskellige dyr samt forskelige opgaver. Opgaverne bestod i alt fra at give hundene i de lokale towns ships loppe- og tægekur, til at indfange Blesbucks, til flaske fodre nyfødte lam til at i det lokale eservat, at give den tamme giraf tægekur. Såfremt man ønsker det, får man en virkelig god ”hands-on-experience”, hvor man lærer en hel masse forskellige mennesker fra hele verden at kende samt de ansatte på projektet. I og med projektet ligger i et lille samfund hvor mere eller mindre alle kender alle, lærer man også de lokale at kende, hvilket giver nogle enormt hyggelige weekend stunder på de lokale barer.
Marine projekt SA:
Jeg valgte marine projektet i Sydafrika dels fordi jeg værdsætter dyrevelfærd og mener at dyr i det åbne hav er de ”as wild as they can be” og dels fordi jeg synes det kunne være fedt med det adrenalinrus det måtte være at arbejde med hvidhajer. Jeg skal lige love jer for at det var et adrenalinrus der ville noget første gang man kravler ned i buret ved siden af en kæmpe hvidhaj, og buret derpå bliver lukket. Man føler sig lidt klaustrofobisk og virkelig skræmmende til at starte med, men efterhånden bliver frygten ”overtaken” af begejstring!
På projektet hjælper man med at pakke swimsuits til gæsterne, give dem redningsveste på, hjælpe dem i deres udleverede swimsuits og som den væste del af pakken; hjæper dem når de bliver søsyge. Alt dette lyder måske rimelig træls og var i dén grad til tider også mega klamt! Men så snart man en haj kommer forbi glemmer man alt dette , for at betragte hajen. Når man har været der lidt tid kan man efterhånden kende nogle af de forskellige hajer og svare på stort set alle haj-factsene marinebiologerne fyrer af. Foruden det får man, afhæmgig af antallet af gæster om bord, også selv lov til at hoppe i dykkerdragten og betragte hajerne under overfladen.
Dage hvor det ikke er forsvarligt at tage ud på vandet kører man rundt og ser en masse af Sydafrika eller laver en beach clean up, da projektet også gør rigtig meget op i miljøet, hvilet for mig virkelig var en positiv ting!
Alt dette sammen med nogle helt fantastiske koordinatorer, et fedt bådcrew, nogle fede med-volunteers og meget, meget mere var med til at gøre min oplevelse helt ubeskrivelig!
Generelle råd:
Den første uge på et nyt projekt er altid den værste. (Næsten) Alle andre kender hinanden og man ved egentlig ikke rigtig hvad der skal foregår.
Mit bedste råd er: fat mod! Uge 2 skal nok blive meget bedre! Dine med-volunteers skal lige se dig an, såvel som du skal se dem an. Det er en kæmpe kliché men det bedste du kan gøre er at være åben og i mødekommende
