Jeg havde absolut ingen forestilling om, hvad der ventede mig, da jeg ankom til Thailand.
Min første nat var i Chiang Mai, hvor jeg mødtes med Base manageren og Project manageren og de andre nye frivillige til projektet.
Vores første stop mod landsbyen, var indenom et af de lokale markeder, for at hente bananer til vores første møde med elefanterne.
Efter en fem timers lang køretur, op af nogle af Thailands smukke bjerge, stoppede vi op ved en lille butik. Ingen kunne rigtig forstå, hvorfor vi stoppede, da der ingen landsby var at se. Da vi havde læsset af, begyndte vi at gå ned ad bjergsiden. Jo længere ned ad bjergsiden vi kom, jo mere af landsbyen kunne vi se. Vi blev mødt af træhuse bygget på træstolper, hunde der kom løbende med logrende haler og smilende landsbybeboer.
Vi fik en rundvisning på Base hut, hvor vi mødtes hver morgen, en rundvisning i landsbyen og sidst men ikke mindst, blev vi vist hen til vores værtsfamilier (Homestay).
Alle menneskerne i den lille landsby Huay Pakoot på ca. 300 mennesker, var meget gæstfrie og imødekommende, så man følte sig hurtigt som en del af landsbyen.
Dagen startede med morgenmad kl. 7:00 på Base hut, menuen stod enten på rice soup eller fried rice.
Kl. 8:00 (eller deromkring) ville de fem mahouter møde os på base hut og følge os ud til elefanterne.
Der er lige det i landsbyen, de kører efter “village time”, det vil sige at en halv time fra eller til ikke betyder så meget, med andre ord; hastværk, er lastværk.
Efter en hike gennem den smukke thailandske skov, fandt vi frem til elefanterne. Vi tilbragte mellem 3-5 timer sammen med elefanterne, hvor de var i deres egen natur og de bestemte selv hvad de spiste og hvor de ville gå hen.
Vores opgave som frivillige var at samle data om vores elefant, som vi havde fået tildelt. Data kunne f.eks. være, hvad de spiste, hvem der rørte ved hvem, og når de urinerede eller lavede afføring. I tænker nok, hvad i alverden skal man bruge disse oplysninger til.
Da dette projekt går ud på at få elefanter ud i deres oprindelige omgivelser igen, er det vigtigt for projektet, at elefanterne opfører sig normalt og har det godt, da elefanterne ikke frivilligt har valgt deres egen flok, som de gør i naturen.
Vi var normalt tilbage i landsbyen ved frokost tid, hvor vi fik frokost, som vores home stay havde tilberedt til os.
Efter frokost skulle dagens opgaver løses, som vaske op, fylde vandbeholderne, hugge bambus og mange andre ting.
Aftensmaden blev tilberedt af ens home stay, jeg hjalp som regel altid til med at lave maden, da jeg på den måde kom tættere ind på min familie og lærte om livet i landsbyen. Aftenen brugte man sammen med de andre frivillige eller sammen med landsbybeboerne.
Der var mange forskellige aktiviteter for os frivillige i landsbyen f.eks. Cooking class, Basket Weaving, undervide i engelsk i børnehaven, lære at lave bamboo cups af mahouterne og mange andre ting. Vi lærte også at snakke pakinjow, der var det brugte sprog i landsbyen. På de seks uger jeg boede i landsbyen, endte jeg med at kunne føre en lille samtale med faren i mit home stay 🙂
Man skal være klar på, at badet ikke er et varmt bruse bad, men koldt vand man hælder ud over sig selv med en lille bøtte. Maden står på ris morgen, middag og aften. Hikene foregår på elefanternes præmisser, de tager ikke hensyn til, om der er stejlt op/ned ad bakke eller om der er mudder til knæene.
Det var helt sikkert en oplevelse for livet, jeg har lært at sætte pris på de små ting i livet.
Varme anbefalinger
Mie Nielsen
Fredagshygge med de to brødre fra mit homestay og andre landsbyboere. 
Der gøres klar til Geshew ceremoni, der skete hver gang der ankom nye frivillige. 
Den ældste man i landsbyen, Basket Weaver Man 
Dejlige børn i børnehaven. 
Patti Saiee og Dgorh laver bamboo cups på base hut. 
Patti Saiee og hans elskede elefant Thong Dee 
Fælles billede med frivillige og mahouterne Patti Saiee og Jordoh 
Vi hjalp med at plante ris på Ruths rismark. Mana og Bpee Mai bader i søen. 
Son Kran og Bpee leger i skoven. 
Son Kran og Boon Jan