Går du f.eks. på en erhvervsuddannelse, kan du få tilskud til et skole- eller praktikophold i udlandet igennem Erasmus+: Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, og går du på en videregående uddannelse, er programmet Erasmus+: Videregående Uddannelse interessant for dig. I nogle tilfælde kan du også få din SU med til udlandet.
Der findes også rigtig mange fonde og legater, der giver økonomisk tilskud til udlandsophold. Der findes store, generelle fonde, som alle kan søge uanset køn, studieretning osv. Derudover findes der adskillige mindre fonde, som du kan søge ud fra specifikke forhold – f.eks. ud fra at du er landbrugsstuderende, at du er kvinde eller at du skal til Vestafrika.
Du kan læse meget mere om dine muligheder på www.gribverden.dk .
☝️ TIP:Vidste du også, at man i nogle tilfælde kan få lov at lave frivilligt arbejde i udlandet, selv om man er på dagpenge? Det er værd at undersøge – læs mere her og her.