PRAKTIK I UDLANDET – TIDLIGERE DELTAGERE

Tidligere deltager
Overvejer du at tage med ALOTT i praktik i udlandet? Vi har snakket med 4 tidligere deltagere, og spurgt dem om, hvad de synes, de har fået ud af opholdet, og om de har kunne bruge det, efter de er kommet hjem igen.

Bygningsdesign, Ingeniørhøjskolen i Aarhus

En tidligere deltager vidste at han gerne ville studere et semester i udlandet, det snakkede han med en medstuderende om som foreslå ham at ringe til ALOTT. Her fandt vi frem til en praktik plads hos ingeniørfirmaet Dragados Canada Inc. i Vancouver

Den tidligere deltager skriver at han har lært en masse, specielt inden for nogle områder som han ikke havde gået så meget i dybden med igennem studiet. Han fik smag for projektledelse, projektorganisation og generelt en masse projektstyring. Og så fik kan styrket hans sproglige kompetencer en hel del.

Praktikken har i hvert fald haft en afgørende rolle for hans valg af arbejdsområde i dag. Efter opholdet i Canada, fik han en større klarhed om, hvilken retning han skulle videre med på studiet. En retning han egentlig oprindeligt havde troet skulle være en anden. Men han er i dag, utrolig glad for at han at valgte at ændre retning som han gjorde.

Han skriver også at det nok ikke er praktikken alene der har givet ham job efterfølgende, men det har i hvert fald IKKE gjort hans odds dårligere, så en eller anden form for indflydelse er han sikker på at praktikken har haft på hans jobsøgning.

Den tidligere deltager beskriver selv sit ophold sådan her:

“Jeg tog afsted med en tom kuffert uden nogen tanker eller ideer om hvad jeg var ved at begive mig ud i. Jeg kom hjem med en kuffert fyldt med minder jeg vil huske, oplevelser jeg vil savne og erfaring jeg kan bruge. Vancouver har været en fantastisk oplevelse og jeg fortryder på ingen måder at jeg rejste herover!”

Medievidenskab, SDU Odense

Kristine tog i forbindelse med hendes kandidat uddannelse i Medievidenskab, 3 måneder til Melbourne i Australien. Kristines var interesseret i at få en praktik plads som omhandlede marketing og kommunikation og hun var så heldig at få praktik i et stort verdenskendt bureau – McCann. Her arbejdede hun i det team der havde L’Oreal Paris som kunde og de stod for alt reklame af L’Oreal, Maybelline og Essie i Australien og New Zealand, derudover stod de også for at tilpasse reklamerne til Australsk kultur.

Inden Kristine startede hos McCann, var hendes forventninger at udvide hendes netværk og få noget praktisk erfaring, der ville se godt ud på hendes CV. Og så udvikler man sig også som menneske under sådan et ophold, hun var ikke kun ude efter faglige udvikling, men i høj grad også personlig udvikling.

Opholdet i Australien levede helt op til Kristines forventer og meget mere endda. Hun fik et godt indblik i branchen og afprøvede kræfter både inden for projektstyrelse, kundehåndtering og samarbejde på tværs af afdelinger. Og så lærte hun om branchen, som hun skriver er benhård, man arbejder mange timer – men det gør ikke noget når man er vild med jobbet, siger hun. Som forventet, så er virkeligheden meget anderledes end på uni, men Kristine synes det var fedt at blive udfordret på en anden måde, og kunne føle at der skete en personlig udvikling.

Inden Kristine tog til Australien, havde hun studiejob hos TV2 Nyhederne og det, sammen med McCann på CV’et, har gjort at hun kom til mange samtaler og et lille år efter hun var blevet færdig fik hun job som kommunikationsrådgiver i et lille bureau. I dag er hun tilbage på TV2, hvor hun er produktionsleder på TV2 SPORT. Her bruger hun meget af den erfaring hun har fået i udlandet, f.eks. i forhold til projektledelse.

Kristine havde også læst 6 måneder i USA før hun tog til Australien, og hun anbefaler alle der har mulighed for at komme til udlandet, for enten studere eller arbejde, at gøre det, hvis de har lyst. Hun skriver også at det ikke kun er vigtigt at være en god studerende, men en vigtig kompetence er også at kunne begå sig blandt andre mennesker fra forskellige kulturer.

” Det er fedt at komme i praktik og bruge det man har lært, og lære en masse nyt oveni, men det bedste det er den menneskelige udvikling man gennemgår”

Tømrerlærling

Som en af de første hos travel ALOTT tog Kenny til New Zealand for at være i lære om tømrer.

Kenny havde en forventning om at komme til et sted, hvor han kunne lære hvordan byggekulturen var i New Zealand og i det hele taget hvordan det ville være at arbejde i et fremmed land. Derudover ville han også bare gerne have en masse gode oplevelser både erhvervsmæssigt, men også i fritiden.

Dog blev Kenny mødt af en lidt anderledes kultur og idé om hvordan en tømrerlærling skal uddannes. Praktikken var en smule præget af at han mest følte sig som en arbejdsmand og ikke en tømrerlærling. Kenny skriver dog også at folkene i virksomheden var super flinke og han havde nogle gode arbejdskollegaer.

Rent sprogligt fik Kenny meget ud af hans ophold og han lærte at kommunikere fagligt på engelsk.

Selvom opholdet ikke levede 100% op til forventningen, er Kenny stadig super glad for at han tog afsted. Han skriver at alt det man lærer kan man bruge på et tidspunkt i livet, måske ikke med det samme, men man lærer altid af erfaringer. Han håber også på at han på et tidspunkt kan komme til New Zealand igen og arbejde som tømrer.

Markedsføringsøkonom

Mads tog, under hans uddannelse, afsted til Canada i 3 måneder for at arbejde for Support Service Unlimited.

Valget faldt på Canada, da Mads ønskede at tage til et sted, man normalt ikke ville rejse hen. Og så er Canada lidt ligesom USA, bare venligere 🙂

Under praktikken fik Mads afprøvet forskellige teorier fra skolen, i praksis. Tit er problemet med teoretiske uddannelser, at man netop ikke har nogen praktisk erfaring når man står med sit uddannelsesbevis i hånden til sidst. Alle virksomheder ønsker helst at ansætte folk med erfaring, derfor kan det som nyuddannet være lidt af en udfordring, hvis man ”kun” har sin uddannelse og ingen erhvervserfaring. Ud over at afprøve teori i praksis, blev Mads’ engelsk kundskaber også markant forbedret.

I dag arbejder Mads i en anden branche, men mange af de praktiske ting han lavede i praktikken er klart også noget han kan bruge i hans job i dag.

Praktikken levede fuldt op til Mads’ forventninger, men han skriver at han måske skulle have valgt en lidt mere spændende praktik, da det hele foregik på kontor.

Som du kan læse er det egentlig lige meget hvad man studerer, vi kan finde praktik pladser til alle former for studerende, også dem der er færdige med at studere, og som ønsker at komme ud og få noget praktisk erfaring.

Læs mere om Praktik i udlandet lige her!