Rose blandt løver, nordmænd og bungy

Om 3 dage tager jeg ud på, hvad jeg kun kan tro vil være, mit livs rejse. Jeg rejser til Zimbabwe for at lave frivilligt arbejde på en løvefarm. Jeg skal bo midt i et af Zimbabwes smukkeste naturområder, Antelope Park. Her skal jeg, sammen med en masse andre frivillige hjælpe til med at passe løverne, Elefanterne og faciliteterne.

Se Roses billeder nederst på siden.


Februar 27
Før afrejse
Om 3 dage tager jeg ud på, hvad jeg kun kan tro vil være, mit livs rejse. Jeg rejser til Zimbabwe for at lave frivilligt arbejde på en løvefarm. Jeg skal bo midt i et af Zimbabwes smukkeste naturområder, Antelope Park. Her skal jeg, sammen med en masse andre frivillige hjælpe til med at passe løverne, Elefanterne og faciliteterne.

Jeg skal gøre rent i løvernes indhegninger, reparere hegn, klargøre løvernes mad, gå tur med løverne og ride på Elefanterne. De sidstnævnte er uden tvivl noget af det jeg glæder mig mest til. Antelope Park har også et samarbejde med Midland børnehjemmet i Gweru, hvor de frivillige kan komme og hjælpe til. Jeg håber på at der er plads nok i min kuffert til, at jeg kan tage noget legetøj med til børnene og jeg håber jeg får mulighed for at hjælpe til med en masse på børnehjemmet!

Det bliver spændende at opleve en kultur, der adskiller sig så meget fra den jeg er vant til. Det bliver nok ikke så nemt i starten. Jeg har læst mig frem til at der skulle være regelmæssige strømsvigt og det er svært at forstille sig, når man levet i en verden, der er så domineret og afhængig af teknologi.

Under opholdet har de frivillige mulighed for at tilkøbe sig en 4 dages udflugt til Victoria Falls, jeg håber virkelig at den mulighed også er der, når jeg kommer derned. Det skulle være en helt fantastisk tur, og sikkert også et dejligt afbræk i vores lange arbejdsdage, der typisk vil vare fra 07.00-19.00. Jeg er nu ikke så nervøs for arbejdsdagene, for det er så anerledes at det helt sikkert bliver både sjovt og spændende hver dag!
Jeg kan næsten ikke vente!

Marts 3
Ankomst til Bulawayo
Efter en meget lang rejse inklusiv to stop i henholdsvis Heathrow og Johannesburg er jeg nu endelig ankommet til Bulawayo. Allerede på flyveturen i et meget lille airlinkfly, kunne man beundre den afrikanske natur. Med høj sol og 24 grader.

Da vi ankommer til den lille lufthavn i Bulawayo står det klart, at moderne teknologi er ikke eksisterende. Det vi ankommer i, efter at en bus har taxiet os ca. 1500 m, kan man vidst kun kalde en stor lade. Bagagen, som heldigvis var kommet med hele vejen fra Kastrup, bliver lagt op på to bænke og rundt omkring på gulvet. Det første vi får stukket i hånden da vi betræder zimbabwisk jord er en ansøgningsformel på visum, som vi skulle udfylde inden måtte foretage os noget andet. Endelig kan vi komme ud af “lufthavnen”.

Foran indgangen står der diverse taxachauffører klar til at køre til Bulawayo. 20 $ koster det, at blive kørt ca. 30 km. På denne tur kunne jeg igen beundre den afrikanske natur, alt lige fra den røde jord til svalerne der flyver rundt, er anderledes fra Danmark. Jeg blev meget overrasket, da jeg fandt ud af at man i Zimbabwe kører ligesom i England!

Her fornemmer man også, hvilket fattigt land man er kommet til. Den taxa jeg kørte med have en faldefærdig radio, et sidespejl i venstre side, hvor der var et stort glasskår i limet fast i midten, sådan at chaufføren kun lige kunne bruge det, og så var den helt sikkert på samme alder eller ældre end den Ford jeg havde!

Jeg så ingen nye biler på vejene, til gengæld så jeg de faldefærdige huse i udkanten af byen, lige inden villakvartererne, som de fattigste bor i, ligge klods op af en Nissan forretning, som ingen af dem har råd til så meget som at kigge på. Den forretning kan umuligt gå særlig godt, for jeg så ingen nye biler eller andre køretøjer for den sags skyld. Men jeg så en bus som jeg aldrig nogensinde kunne finde på at sætte mig ind i. Den var så gammel at hjulene så ud til at være ved at falde af og så var den så rusten, at man ikke kunne se hvad farve den havde haft en gang.

Bulawayo by er slet ikke som jeg havde forestillet mig hjemmefra. Det er ikke den storby man kender hjemmefra, med skyskrabere og huse overalt. Nej, her præger den afrikanske natur i høj grad bybilledet, fra mit hotel værelse og på turen hertil, var det ikke mange huse man kunne og kan få øje på.

Det man kan se er træer flotte høje træer og aloeveraplanter, nogle af dem en del højere end mig. Selvom Bulawayo er anderledes og spændende, så glæder jeg mig stadig allermest til imorgen, som bliver min første dag på løveprojektet i Antelope Park!

Marts 6
Antelope park inductions
Nu har jeg vaeret i parken i naesten tre dage og det er simpelthen fantastisk! Mandag d. 4 marts blev vi alle sammen hentet i lufthavnen i bus. Vi var 17 i bussen og 3 af os var ikke fra Norge. Alle er fra Norge! Det var en 4 timer lang bustur paa de mest hullede veje jeg nogensinde har oplevet, naar man koerte over et bump hoppede man en halv meter op i luften, for farten blev jo ikke sat ned..

Da vi endelig ankom til parken fik vi en tur rundt for at se faciliterne, det er det smukkeste og mest idylliske sted jeg nogensinde har set. Det ligger lige ved den smukkeste soe, hvor alt er groent og frodigt og fiskeoernene kredser i luften. Helt fantastisk smukt! Tit er det eneste man kan hoere chikadernes sang, og saa selvfoelgelig alle de norske stemmer… Naesten alle frivillige er fra Norge. Ellers er der 3 fra Sverige, en fra Holland, en fra Belgien, en fra Canada og saa mig fra Danmark. Jeg er sikker paa, at jeg kan forstaa norsk naar jeg rejser herfra.

Igaar havde vi vores foerste dag med induktions. Det foerste var Snakeinduktion, hvor en af guiderne fortalte os om alle de farlige slanger som der findes her i omraadet. Han viste os nogle terraier med blandt andet en groen Mamba og Kopra, alle fanget i og omkring parken. Det var ikke saerlig betryggende, men han sagde bagefter, at der kunne gaa maaneder mellem at se slanger.

Dernaest havde vi vores Datainduktions, hvilket er en meget vigtig del af vores arbejde. Vi har nogle ark som vi skal bruge paa de forskellige loeveopgaver. Vi skal skrive ned hvordan de leger og hvordan de arbejder sammen med at fange bytte naar vi er paa lionwalks og night encounters.

Efter dette tog vi op til BPG omraadet, som er der hvor the Main Breeders befinder sig sammen med de loever, der er blevet for store til lion walks og night encounters. Der er ialt 78 loever her i parken. Efter turen derop var det tid til vores foerste lion walk. Vi gik med to 3 maaneder gamle loeveunger i 2 timer, hvor vi fik taget billeder med dem. Det var helt klar hoejdepunket den dag!

Idag har vi vaeret paa Tracks and Sign induktion hvor vi laerte lidt om de forskellige fodspor og det dyreliv, der findes i parken. Dernaest var det tid til vores elephant induktions. Den er jeg lige kommet tilbage fra nu. Vi fik lov til at sidde paa dem og fodre dem og derefter var vi paa en times elefantridetur!


Der er saa mange ting man kan lave her, jeg skal blandt andet paa en overnight safari paa hesteryg en af dagene, det glaeder jeg mig helt vildt meget til!

Det er desvaerre ikke muligt for mig at laegge billeder ind, for der er intet wifi i campen. Man kan koebe sig til internet i receptionen. Desvaerre, I maa vente til jeg kommer hjem! Vi har et par timers fri nu, hvorefter vi skal paa elephant herding. Der er saa meget at lave! Og alle er saa soede!

Marts 16
Frivilligt arbejde
Jeg har nu været i parken i ca. 2 uger, og det er et helt fantastisk sted. Vi har forskellige opgaver og selvom dagene godt kan ligne hinanden, er det dejligt at gøre en forskel og at hjælpe til! De sjoveste er lionwalks hvor vi går ture med løveungerne. Der er to par, R’erne og D’erne. Jeg kan personligt bedst lide at gå med Ruvubu og Rusizi. De er de mest sociale og de mest legesyge.

Dala og Dingani er ikke lige så udadvendte, men bare det at få lov til at gå med dem er et privilegie, så jeg klager ikke! Der er et meget afslappet miljø her, og vi holder fest hver lørdag. Det er dejligt, at vi også får lov til at slappe af ved poolen og får søndage fri. Arbejdet kan godt blive rigtig hårdt, især hvis man skal slashe græs i to timer i 30 graders varme.

Nogle gange når vi er ude og arbejde ser vi lidt til de forskellige dyr. Vi ser tit knælere, frøer, impalaer og nogle gange også zebraer og gnuer. Ikke så tit giraffer, men jeg har dog været heldig at se nogle. Jeg har også været så heldig at se to pytonslanger! Det er noget helt specielt når man ser dem i naturen. En af dem angreb os, så vi blev nødt til at løbe til alle sider! Der sker altid et eller andet spændende her i parken!

Om lørdagen kører vi til byen så vi kan købe alkohol, shoppe og besøge det lokale børnehjem. De er så søde og venlige og glade for at se os. I denne uge tog vi til byen igår, og da vi besøgte børnehjemmet satte de musik på og begyndte at danse. De var rigtig gode. Og det var så sødt at se de helt små prøve at efterligne de større børn.

På tirsdag går turen til Victoria Falls, og det skulle eftersigende være en helt fantastisk tur. Den glæder jeg mig rigtig meget til. Men der er så mange ting man kan lave her i parken, at jeg nærmest føler at jeg går glip af en masse.

For eksempel blev jeg nødt til at skippe overnight safarien, fordi jeg simpelthen ikke kan nå det. Heldigvis har jeg haft min horse induktion, hvilket var en hel dag på hesteryg, som afsluttes med et game ride. Det var ikke helt nemt at ride hestene, for vi måtte kun ride med en hånd og det var jeg slet ikke vant til, men det gik.

Det gode ved at have safari på hesteryg er, at man kan komme hent til vildtet. Det var en meget speciel oplevelse at ride i den afrikanske bush, men en rigtig flot tur! Jeg glæder mig rigtig meget til safarien ved Vic Falls, det er vidst noget med at man kan se the Big Five, og det ville være helt vildt!

Marts 26
Victoria Falls og afsked med Antelope Park
Nu er min sidste uge i Afrika overstået og den har været helt fantastisk! Jeg har været i Victoria Falls fra onsdag til lørdag. Vi kørte fra parken i tirsdags og overnattede i Hwange National Park, hvor vi var på Game Drive. De sagde at det var et Big Five område, men vi så alt andet en the Big Five. Vi så en masse giraffer, et par vortesvin, krokodiller langt væk, bavianer og fire strudse. Det var ærgerligt at vi ikke fik set de dyr vi helst ville, men jeg var bestemt ikke skuffet!

Vi boede på Halfway Hotel og om aftenen var der et danseshow, hvor en 6-7 mænd klædt som “rigtige” afrikanere dansede for os og imiterede dyr. Det var ekstremt imponerende at se på! Dagen efter ankom vi til Vic Falls og blev indkvarteret på Adventure Lodge, 5 min kørsel fra Victoria Falls.

Da vi var blevet indkvarteret mødtes vi ved lionencounterkontoret hvor vi valgte hvilke aktiviteter vi ville lave torsdag-fredag. Jeg valgte en full day safari i Chobe nationalpark i Botswana til torsdag og the Big Air Ecperience, hvilket er Bungee Jump, Swing og Zipline fra Victoria Falls-broen, Croc Cage Diving og Sunset Cruise på Zambezi. Det fortryder jeg ikke, for jeg havde de to bedste og mest adrenalinfyldte dage jeg nogensinde har haft!

Safarien i Chobe inkluderede et to timers boat cruise hvor vi så flodheste, krokodiller, water monitor lizards og en masse forskellige fugle. En helt fantatisk buffet, med 3 forskellige slags kød, ris, nudler, fisk, en masse salater og en dessert med is, frugt og fire-fem forskellige slags kager.

Efter dette fik vi halvanden times game drive i parken, hvor vi så en masse elefanter og impalaer. Det bedste øjeblik var da vi kørte ned til floden hvor en flok på 20 elefanter badede. Det var fascinerende at se hvor meget de hyggede sig, man kunne bare se på dem at de var glade. Vores guide fortalte os at de normalt har to dage ved floden hvor de bader og hygger sig og derefter går de tilbage til parken, og at de små glæder sig til de to dage. Det synes jeg var helt fantastisk!

Om aftenen var vi på restauranten Boma, hvor vi blandt andet fik krokodillehale og vortesvin. Vi kunne også spise en larve kaldet Mazimbi, tror jeg nok, og så fik vi et stykke papir med navn og hvad vi havde spist. Den smagte ikke godt!

Efter vi havde spist fik alle gæster en tromme og så var der fælles trommespil. Efter dette kom der en mand rundt til os med ansigtsmaling og så kunne vi selv vælge hvad vi ville have.

Fredag vågnede jeg med en kæmpe portion sommerfugle i maven, det var der vi skulle lave the Big Air Ecperience og jeg var skrækslagen!! Det første vi gjorde var Ziplinen og den var ikke slem.

Det var bungee jumpingen til gengæld. Jeg tror aldrig jeg har været så bange i hele mit liv! Men jeg gjorde det og også the swing! Efter det var det Croc Cage Diving og det var virkelig spændende at se dem så tæt på. Og vores guide fik dem til at kravle ovenpå buret så vi kunne røre deres maver, det var helt fantastisk!


Vi brugte hele lørdagen på at køre hjem til Antelope Park, det var en 10 timers lang køretur og det var ikke sjovt i en stor bus uden aircondition og på bumpede veje! Men hjem kom vi og idag har været min sidste dag. Jeg kommer til at savne AP, det er et helt fantastisk sted, med fantastiske mennesker, der gør helt fantastiske ting!

Jeg er ekstremt stolt af at kunne sige, at jeg også har gjort en forskel i det hensseende at redde den afrikanske løve fra udryddelse. Hvad mange ikke ved er, at antallet af vilde løver i Afrika er faldet med 80-90% i løbet af de sidste 30 år. Der estimeres at være ca. 28000-30000 tilbage. Dette skyldes blandt andet at antallet af mennesker er stigende. Og jo flere mennesker, desto mere land skal de bruge og løvernes områder formindskes mere og mere. Hende som fortalte os om problemet sagde sådan: Lions are extremely adaptable, in the matter of survival of the fittest, the lion is THE FITTEST.

De kan overleve og tilpasse sig næsten alle steder. Jeg er ret sikker på hun sagde, at der på at tidspunkt var løver overalt i Asien, Europa og Afrika. Det er et problem og den afrikanske løve vil uddø, hvis der ikke bliver gjort noget. Derfor er jeg stolt af at kunne sige, at jeg har været i Antelope Park. Selvom det muligvis kun er en minimal hjælp jeg har givet, er det stadig en hjælp. Og jeg håber jeg kan gøre mere. Antelope Park er et sted man skal besøge og jeg håber jeg kommer tilbage hertil en dag!

Rose i Zimbabwe