SABBATÅR I UDLANDET?

Tankemylder fra en kommende backpacker

Gymnasiet er næsten overstået, hvad nu? Jeg har overvejet flere forskellige ting, jeg vil gerne ud at rejse, opleve verden, så ordinært som det end lyder. Samtidig vil jeg gerne tjene penge undervejs, måske bare flere mindre jobs til at betale alle de vilde oplevelser, jeg forhåbentlig kommer ud på. Jeg overvejer dog også stærkt praktik, da det virkelig giver god erfaring til senere brug, derudover kunne det også være fedt at arbejde med noget, som man godt kunne forestille sig at arbejde med, når man kom hjem igen. Oven i alt det så tror jeg bare gerne, jeg vil væk, væk fra de faste rammer med skole, familie og venner. Har hørt om flere forskellige der skal eller har været på sabbatår i udlandet, hvor det så enten har været som backpacker eller i praktik eller frivillig, her kombinerer man rejse med arbejde. Det er en vildt god mulighed.

Jeg tror det kun kan gavne en at prøve at være alene på den måde, hvor man ingen kender, og hvor alt man skal er op til en selv. Ens væsen vil helt sikkert blive udfordret på flere tænkelige måder, jeg tror man vil komme til at lære meget mere om sig selv.

Destinationen for min rejse er for mig underordnet, det eneste jeg ved er, at jeg skal ud for Europas grænser. Steder som USA, Australien, New Zealand eller det sydlige Asien tiltaler mig alligevel mest. Selvfølgelig er det også et plus hvis locationen befinder sig i et varmere klima, det er dog ikke noget, jeg finder altafgørende. Jeg vil bare gerne opleve en anden kultur, synes selv det er enormt spændende, hvordan man lever i diverse lande.

Alt det praktiske med destination, job, praktik osv. er egentlig ikke det mine tanker går mest på. Nervøsitet over utroligt mange ting fylder mit hoved, ”jeg har jo aldrig taget fly alene”, ”er mit engelsk overhovedet godt nok?”, ”hvad hvis jeg ingen venner får?”, ”er jeg selvstændig nok?”, ”kan jeg undvære mine venner og familie i en længere periode?”. Flere og flere angst-provokerende scenarier og diverse bekymringer opstår, og det skræmmer mig nu lidt.

På den anden side gør tanken om at rejse på den måde mig vildt spændt, det er jo en oplevelse for livet. Man oplever en helt ny kultur fra helt andre aspekter, end man ville hvis man kom som turist. Det er det, jeg synes er noget af det fedeste ved det, at man kommer ind under overfladen, man ser andet end strand, hotel og turistattraktioner. Derudover er jeg sikker på, at alle mine værst tænkelige scenarier aldrig ville ske, man overtænker bare altid, og der er jo styr på alle ting inden, jeg ville skulle rejse.

Jeg er sprængfyldt med forventninger og til dels bekymringer, men samtidigt vil jeg ikke sætte for høje forventninger, da jeg så er bange for at blive skuffet. Alt i alt er jeg alligevel sikker på det vil være en sindssygt god oplevelse, og at det hele nok ville skulle gå perfekt, selvfølgelig vil der kunne komme udfordringer på vejen, men det er jo bare en del af det.

Jeg skal bare afsted, det er da helt sikkert. Kan ikke vente til at se hvordan det hele ender.