”Tag nu bare afsted.”
Der gik jeg på vej ud af flyveren. Med armene klamrende om mig selv. Hvilket i sig selv er en svær manøvre, når man har sin backpackerrygsæk på ryggen. Den virker tung og glider ned over sammentrukne, smalle skuldre. Det er heller ikke nemt at give hånd til en ny kultur, når man er i spændetrøje med sig selv, og fingerspidserne over mange års opvækst har groet sig fast i skulderbladene omme bag på ryggen.
Da åbnes den tryksikrede kabinedør. En varme kastes i ansigtet på mig. Solen og alle andre mennesker skinner. Det tager tid at tø op. Selv i 38 graders varme. Det tager tid igen at tage Verden ind. Selv når alle åbent tager dig ind. Man ser én Verden gennem sit TV. Selv, at se barn med flue og snot i næsen i skraldebunke og selv at ae en vaskeægte løve, er at se – og opleve – en helt, helt anden verden.
KEND DIN VERDEN. KEND DIG SELV.
Jo bedre man kender et andet menneske, jo bedre forstår man hinanden, og jo lettere er det derfor at acceptere hinanden. Det er det samme med Verden. Verden er en af de der irriterende typer, som giver et ret godt førstehåndsindtryk – fra barnsben af -, men som senere viser sig at være lidt af en urimelig størrelse, lidt af en særling. Verden er en særling, men lærer man den at kende, er det lidt lettere at acceptere.
Det er ikke nemt, at se Verden fra en ny side uden først fysisk at flytte sig for at gøre så. Derfor er det vigtigt at drage ud for at lære endnu et lille stykke af Verden at kende. Når man kommer tættere på Verden, kommer man tættere på sig selv. ”Og næh, så går det hele jo op i en højere hippieenhed, hvis vi kender, forstår og accepterer hinanden. Vi og Verden!” ”Faktisk… så ja.” #nemt. Min rejse til Afrika var helt igennem øjenåbnende og ubeskrivelig magisk. Sprudlende fuld af følelser, jeg ikke vidste fandtes. Det ærgerlige ved sådanne klichér er, at de fortælles med så megen passion og modtages med det eksakt modsatte.
Når man rejser alene, har man kun sig selv at forholde sig til. Man bliver pludselig konfronteret med det stykke menneske, man nu engang er. Det kan godt være lidt af et slag i ansigtet, og man må jo ikke slå i vores kultur. Det må man gerne i Afrika.
Efter en syngende lussing, fandt jeg på ny ud af, at jeg og resten af Verden faktisk har endnu flere dimensioner, end jeg havde forestillet mig. Det har været uundværligt at få en så god ven i sig selv. Det er et ret vigtigt venskab at passe på og dyrke hele livet igennem. Bliver man først uvenner med sig selv, er det svært at blive venner med resten af Verden. At rejse er at træne sig selv.
Det føles lidt som at blive revet fra hinanden og så gro endnu stærkere sammen. Man bliver mere bredskuldret, og backpackerrygsækken passer altså bare bedre på vejen hjem.
RART NOK OGSÅ AT KENDE TRAVEL ALOTT
Overvejer man at rejse med et rejsebureau som Travel Alott, er det ofte, fordi man gerne vil have en hånd med på turen. Det er så grænseoverskridende at tage ud i den store Verden. ”Alene til Afrika? Det synes jeg virkelig ikke, du skal. Det er for farligt. ” Efter mine planlagte tre uger ved Antelope Park, rejste jeg videre ud i Afrika i to måneder på egen hånd. Havde det ikke været for Travel Alott, var jeg nok ikke kommet afsted i første omgang. Nu er jeg snart på vej afsted igen. Aldrig har jeg kigget så dybt i egne blå øjne, og aldrig har jeg følt mig mere tryg, som jeg gjorde det under min rejse.
3 måneder tager 3 sekunder og føles som 3 år.
Samarbejdet med Travel Alott før-, under- og efter min rejse har været Nordstjernen i mit lille rejseunivers. Det står så skarpt. Lynhurtig og dybdegående rådgivning. Man er ikke bare et nummer i rækken, men en ny ven i klubben. Mine kontaktpersoner hos Travel Alott har arbejdet på et meget menneskeligt og personligt plan. Derfor kan jeg trygt sige, at de er en tryg og perfekt løsning, hvis man gerne vil have en hånd i ryggen gennem hele sin rejse. Alt dette skaber i sidste ende netop den tryghed, der gør, at man er i stand til at tage første skælvende skridt ud i Verden.
Det handler i bund og grund ikke så meget, om hvilken rejse man vælger. Det handler ikke så meget, om hvor muskuløse de kun fire fyre på grupperejsen er, om hvor fine toiletfaciliteter man kan føde sine lorte under, eller om man kan spare to kroner på et projekt, så man har råd til fire Jenka-tyggegummier. Det handler kort sagt ikke om at vælge det RIGTIGE projekt. Det drejer sig derimod, om HVAD man får ud af den rejse, man tager ud på. Og netop dét er ikke noget, som guden Google kan åbenbare for dig. Det er bare med at komme afsted. Også selv hvis hele ens krop og fornuft dyrker tyngdekraften og klamrer sig til alt velkendt. For det gør den. Hele ens væsen skal nok komme med, når først man tager afsted. Og man skal nok komme hjem i et stykke. Tit og ofte et stykke, der står stærkere end før.
Kram og solrige tanker Sal
P.S. ”Og ja. Det ved jeg ogs’ godt, det’ jo bare fordi… ” Du ved det måske, og for dig er hele denne snak måske lidt en klister-kliché. For mig er det noget andet. For jeg ikke kun ved det, jeg har også oplevet det. To mennesker var engang i samme Rum, men i to forskellige Verdener.
Gør Verden en tjeneste. Gør dig selv en tjeneste. Tag afsted.
Kram igen.
Også til Verden.
Sally vandt rejsen ved at deltage i vores fotokonkurrence. Se hendes vinderbilleder her.
