Hej Joan
Så modtager du min fortælling om mine 4 uger i Zimbabwe. Jeg håber, at den er med til at vække interessen hos endnu flere, for helt ærligt – det skal opleves!
Jeg ankom til Antelope Park en mandag i juli, og selvom at jeg var på egen hånd ude i den store verden, følte jeg mig med det samme hjemme, og var ikke i tvivl om, at jeg var i gode hænder. Alle de ansatte i parken var så gæstfri og imødekommende, og vigtigst af alt var alle de andre frivillige utroligt venlige, og man blev taget imod med åbne arme.
Antelope Park værdsætter deres frivillige meget, og da parkens manager hurtigt opdagede min særligt store kærlighed til elefanter, foreslog han mig, at jeg fik flere opgaver sammen med parkens fire elefanter end normalt! Derfor startede min dag oftest kl. 6.30 (den normale mødetid til alle aktiviteter) med Bomas, hvor jeg tog ud til indhegningen, hvor elefanterne tilbragte natten, og her lukkede jeg dem ud til en ny dag, imens jeg gjorde rent hos dem.
Om eftermiddagen kl. 16 sluttede jeg ofte min dag med elephant herding, hvor man går en tur med elefanterne, og følger dem tilbage til deres indhegning til natten. Jeg kan ikke komme i tanke om bedre måder hverken at starte eller slutte sin dag på! 🙂
Når jeg ikke var sammen med elefanterne, arbejdede jeg sammen med parkens løver, som de har over 100 af. Ofte stod dagens aktivitet på BPG cleaning, som betød at der skulle rengøres i løvernes indhegning. Her var det bestemt ikke unormalt at skulle samle store knogler og kranier, råddent kød eller andet godt fra køer op, og ikke mindst skovle afføring op. Det lyder værre end det er, for jeg kan helt ærligt sige, at mange af mine grin og smil kom i denne aktivitet!
En anden ikke usædvanlig aktivitet hos løverne var meat prep, noget som jeg aldrig rigtig blev god til! En ting var synet af de store, hele køer, du snart skulle partere, noget andet var lugten. Hold da op, den tror jeg aldrig at jeg glemmer! 😉
Noget andet jeg heller aldrig glemmer, er lionwalks. De foregik hver morgen og eftermiddag, så jeg afvekslede meget mellem dem, og at være sammen med elefanterne. Det var den mest unikke oplevelse at gå side om side med parkens unge løver, som var Penya og Paza på 15 mdr., og Lewa og Laili på 19 mdr. Især legesyge Penya og Paza stjal mit hjerte, og jeg var helt solgt når de stalkede hinanden i stedet for at jage parkens antiloper! Til tider glemte man helt hvor farlige de i virkeligheden kunne være 🙂
Efter en hel dags arbejde, som gerne var slut omkring 17.30, var ens energi helt opbrugt! Derfor mindes jeg stadig med et stort smil den aften, hvor jeg fik lov til at komme på en night encounter. Her kører man ud i reservatet om aftenen i mørke, og forhåbentlig kommer man til at se nogle af de helt voksne løver jage og dræbe noget vildtliv. Jeg var så spændt! Men som vi begynder at køre ud i mørket, bliver mine øjenlåg mere og mere tunge. Tre timer senere bliver jeg prikket på skulderen, og opdager at vi er tilbage i campen. Night encounteren er slut, og jeg har sovet igennem den hele! Til min lettelse opdager jeg, at alle frivillige var faldet i søvn. Sjældent har jeg grint så meget, for det viste bare, at efter en travl arbejdsdag i Antelope Park kan man sove til hvad som helst!
En ting var at arbejde med parkens dyr, noget andet var når vi hver lørdag tog ind til byens lokale børnehjem. Det var altid en helt særlig oplevelse, og gjorde meget indtryk på mig. Jeg havde taget balloner med til børnene, og jeg tror aldrig jeg har set et ansigt lyse så hurtigt op. De elskede dem, og det føltes som om jeg gjorde deres dag. Jeg var overvældet over hvor lidt der skulle til for at glæde dem, og fik kun endnu mere lyst til at give dem hele verden hvis jeg kunne!
Fordi besøgene på børnehjemmet gjorde sådan et indtryk på mig, fik jeg en dag lov til at tage med nogle af de andre frivillige med ind til den lokale skole, for at være lærer for en dag i skolens specialklasse. Tårerne trillede ned af mine kinder, da deres lærer fortalte mig, at selv koncentrationsbesvær medfører, at børnene ender i specialklasse. Selvom jeg ikke synes at der er noget at sige til, at en dreng på 10 år har koncentrationsbesvær, fører det stor skam over familien, og forældrene mister ofte respekten overfor barnet. Puha, det kunne jeg næsten ikke bære!
Den dag sluttede vi ved ”Drop-in”, som foregår i den lokale kirke. Her hjalp vi Pastor B med at lave mad til gadens hjemløse unge, mens vi samtidig spillede bold og snakkede med dem. På klokkeslættet stod de klar til dagens måltid, og selvom det var noget mad – kyllingetarme – som mange fra den vestlige verden aldrig ville røre, kastede de den i sig og var så glade! Det satte mange tanker i gang hos mig.
Når jeg tænker tilbage på mit ophold i Zimbabwe, fylder minderne om vores 5 dage i Victoria Falls også meget. Det er en valgfri tur, men alle burde opleve den! Først var vi på safari i Zimbabwes største nationalpark, Hwange, og hvor så vi meget vildt! Det var så fantastisk! Derefter var vi tre nætter i Victoria Falls, hvor vi bl.a. så det smukke vandfald, og da vi fik frie tøjler tog jeg og tre andre frivillige på en endagsudflugt til Botswana, hvor vi bl.a. var på safari i nationalparken Chobe. Her så vi et meget unikt og sjældent syn: vilde løver jage! Det var bare prikken over i’et når man arbejde med løver!
Vi var også til afrikansk aften og fik smagt en masse af deres vildt, samt lært at spille trommer og lave afrikansk musik. Så skæg og lærerig en aften!
Siden jeg var lille har det været min største drøm at komme til Afrika og arbejde med elefanter. Den drøm er nu gået i opfyldelse, og mere til. Jeg har arbejdet tæt sammen med løver, som ikke mange kommer til at opleve, og jeg har oplevet den afrikanske kultur på en helt unik måde. Samtidig har jeg efter mit ophold fået venner for livet fra hele verden. Det er nu to måneder siden, at jeg kom hjem til Danmark, og jeg har allerede haft besøg af to norske veninder fra Antelope Park. Til januar tager jeg fire uger til Australien og bor hos en familie, som også var frivillige. Jeg glæder mig helt vildt!
Jeg vil gerne sige tusind tak til dig, Joan, for den store hjælp du har været igennem hele processen! Samtidig vil jeg gerne takke Alott for at hjælpe mig med at opfylde min største drøm, og ikke mindst for at have åbnet mange nye døre for mig fremad.
Hvis muligheden en dag er der, vil jeg til hver en tid tage tilbage til fantastiske Zimbabwe og Antelope Park med jer!
De bedste hilsner,
Sarah
Klik på billederne for at se dem større og bladr igennem de gode oplevelser Sarah har haft:
