Selvom min tur startede ud med et manglende Visum, og selvom jeg mistede mit pas, kreditkort, kørekort mm. lige inden afrejse, har dette helt sikkert været den bedste rejse nogensinde.
De første 14 dage jeg brugte på Adventure Tour med Topdeck Crew var helt fantastiske, og jeg lærte så mange nye spændende ting og mødte en masse dejlige fantastiske mennesker fra hele verdenen. Det at få muligheden for at se så mange smukke og fantastiske steder og sider af Australien, er jeg super taknemmelig for og vil for altid have det med i hjertet. Det er nogle minder, som ikke vil blive glemt foreløbigt. Det har været et helt ubeskriveligt eventyr: at bo i en bus i 14 dage med så forskellige nationaliteter og personligheder, har givet mig et endnu større perspektiv af mennesker og verdenen. Det har været den sjoveste og mest impulsive bustur jeg nogensinde har været med på.

De efterfølgende 8 uger på Wildlife Habitat har også bare været helt fantastiske. Medarbejderne og volunteer-koordinatorne har været helt fantastiske, og har virkelig sørget for at volunteersne blev integreret med de fastansatte. Dette samarbejde mellem fastansatte og frivillige har resulteret i, at hver dag på habitatet har været fantastisk og fortryllende – og ikke mindst at vi har haft muligheden for at lære dyrepasserne personligt at kende, hvilket jeg kun ser som en fordel.
Hver arbejdsdag har jeg glædet mig til at komme på arbejde, og har flere gange overvejet ikke at tage fridage, bare for at kunne komme en ekstra dag eller to på arbejde. Det har været 8 uger med smil, grin, sort humor og godt humør, og så har dyrepasserne også bare været fantastiske og gode til at lære og forklare arbejdsopgaver og -livet på habitatet.
Når vi så ikke var på Habitatet, brugte vi tiden på at opleve Port Douglas og dets lokalliv. Der var aldrig en kedelig aften Port; enten var der live musik på barene med et af de mange lokale bands, BBQ i Stinger Park, Live musik på Hostlet (Parrotfish Lodge), en arrangeret tur til en af de mange turistattraktioner nær Port, eller en tur hjem til nogle af de venner (andre Backpackere, og/eller lokale) man havde fået sig i løbet af de mange uger.
Aldrig har 3 måneder haft så stort et indtryk på mig, og aldrig har det været så svært at sige farvel en arbejdsplads og venner. Det har stensikkert været det hele værd.
Mange hilsner
Simone Staudt