Tur til Australien

Det var simpelthen den bedste oplevelse i mit liv! Vi startede i Sydney, hvor vi boede et par nætter på det populære og fede vandrehjem Wake-Up i hjertet af Sydney. Hele tiden masser af backpackere, natteliv og glade dage især på Wake-ups Sidebar og Scubar lidt længere nede af gaden.

Hej alle sammen!

Jeg hedder Charlotte, jeg er 20 år og jeg arbejder hos ALOTT, hvor jeg i øjeblikket arbejder med hjemmesiden. Jeg var så privilegeret at blive inviteret til Australien i Oktober/November på familarisation trip så jeg kunne lære vores projekter og vores samarbejdspartnere at kende.

Sydney: Work & Travel, Wake-up, og fest!

Det var simpelthen den bedste oplevelse i mit liv! Vi startede i Sydney, hvor vi boede et par nætter på det populære og fede vandrehjem Wake-Up i hjertet af Sydney. Hele tiden masser af backpackere, natteliv og glade dage især på Wake-ups Sidebar og Scubar lidt længere nede af gaden.
Partybusser ankom en efter en med glade og meget fulde backpackers, der fyrede den af med os på dansegulvet! Man kunne mærke, hvordan alle var der for at møde nye mennesker, da jeg ca. havde 1000 samtaler der startede sådan her:

– Hey, how’s it going?
– Fine, thanks.. and you?
– I’m good too. Where are you from?
– Denmark.
– DENMARK – I have heard that you guys drink a lot!
 

Hvor får de den idé fra?

Work&Travel Service Center

Det hele skal jo ikke kun være sjov og ballade, så næste dag tog vi ind og besøgte Service Centeret i Sydney, som faktisk viste sig at blive meget sjovt alligevel! Der var lige kommet en hel ladning svenskere ind, så stedet var fyldt med unge mennesker, der skulle have lidt hjælp. Du kunne få hjælp med alt fra skat, indkvartering og simkort til busture og spændende rejser nordpå. Vi mødte Mitch fra Surf Camp, som gik rundt og fjollede med alle de svenskere, der lige var kommet.

Vi mødte også en dansker, der havde fået en lidt hård start på sit eventyr, da han havde fået stjålet sin pung og havde lidt svært med at finde arbejde, men han var ved godt mod og fik hjælp fra Sharron, Mike og resten af teamet på stedet. Dejligt med en hjælpende hånd, når sådan nogle ting sker.

Bondi Beach

En smuk og varm forårsdag besluttede vi os for at tage ud og se den berømte og meget omtalte Bondi Beach. Vi tog bussen inde fra byen og en lille halv times tid senere steg vi ud af bussen ud i solen i 25 graders varme på promenaden ved Bondi.

Vi købte hver en friskpresset juice, a la Joe & the Juice (MMH!), gik over et græsareal og rundt omkring lå der unge mennesker og gamle mennesker og små mennesker (børn) på græsset og spillede lidt backgammon eller spise is eller læste. Det var som i en tv-reklame – Så hyggeligt og idyllisk! Vi fortsatte ned på selve stranden, hvor folk lå og dasede i solen og børnene surfede i bølgerne. Vi så også teamet fra ”Bondi-Rescue”, der kørte rundt og passede på folk. Så fedt.
HUSK: SOLCREME!! Solen er en killer i Australien.

Surf Camp Australia

Efter et par dage i Sydney tog vi forventningsfulde og lidt nervøse på Surf Camp. Jeg havde jo set masser af billeder fra ALOTTs deltagere, der havde været på Surf Camp og de kunne stå og posere på surfboardet! Jeg tænkte: ”Er det virkelig så nemt?”

Da vi ankom, blev vi modtaget af de sødeste (både indeni og udenpå) instruktører! Et ekstremt dedikeret team, der elsker at surfe og elsker at være sammen med unge mennesker.
Det jeg vildt godt kunne lide ved campen, var at de fokuserede virkelig på at surfe og have det fedt, ikke så meget på at feste og drikke hjernen ud, som man hører de gør på andre surf camps dernede. Det sjove var også at mange af de unge svenskere der lige var kommet til Sydney, da vi besøgte Service Centeret, var nu på Surf Camp! Sikke et tilfælde!

Det hele var vildt chill og sjovt og man kommer hurtigt op og stå på brættet med de fantastiske instruktører.

Du skal vide at:

– Hvis du allerede ved du skal på Surf Camp, så kan du forberede nogle fede poses, som du kan lave på boardet! Surf Camp tager billederne og du kan blære dig med dem på Facebook 😉
– Tre ord, der beskriver surf camp er: SJOV, hygge og fantastiske-mennesker. 
– På Surf Camp Australia er du sikker på at få spørgsmålet: ”What time is it?!”. du svarer: ”ALL TIME!”

Back in Sydney

Efter 5 fede dage på Seven Mile Beach og en fed afslutningsfest på Scubar tog vi tilbage til Sydney og boede på YHA – The Rocks, Majestætisk udsigt og en beliggenhed lige ved siden af Circular Quay og Opera-huset. Operahuset – Smuk bygning, som skal ses, hvis man er i Australien! ADVARSEL! Vær opmærksom på at det på en solskinsdag nærmest er umuligt at få et billede af dig og operahuset uden en flok asiatiske turister med solhat og håndtegn i baggrunden.

Og vi shoppede selvfølgelig inde på Pitt Street og i Westfield, hvor der er så mange fede butikker! Ups… Dumt træk. Ingen plads i kufferten og mindre penge på min konto, men hvad kan man gøre. Jeg er jo bare en pige 🙂
Vi hoppede også helt spontant på en af de røde SightSeeing busser, der kører rundt i Sydney. Det var fint nok, men ikke pengene værd for en fattig backpacker efter min mening.

OG VI BRIDGECLIMBEDE! Vi valgte ”The Night Climb”, så hele Sydney var lyst op og luften var dejlig varm og vores guide hun var rigtig sød og vidste meget om alt i Sydney. Man følte sig helt speciel og betydningsfuld, da man stod der på toppen af Sydney Harbour Bridge og kiggede ud over en pulserende storby. Det var en vildt fed oplevelse.

Jetboating i Sydney Harbour var også virkelig sjovt og kan nemt anbefales, hvis man har lyst til at smide nogle penge efter det. Sjovt og vildt og vådt!

En grå og skyet dag skulle vi ud og surfe på Bondi, selvom der ikke var meget stemning for det pga. vejret. Den holdning ændrede sig dog hurtigt, da vi drejede rundt om hjørnet ind til Surfskolen, hvor en høj, mørk og meget smuk surfinstruktør stod ved siden af chefen, der bød os velkommen og sagde at denne mørke skønhed skulle være vores instruktør i dag. OKAY! På med wetsuit og ja-hat og så begav vi os ud i bølgerne og blærede os lidt med de skills vi havde lært fra Surf Camp Australia.
Og det skal lige siges, at vi var så privilegerede at se hvaler ud for Bondi! Det er utroligt, som en grå og trist dag kan blive god lige pludselig, hva’? 🙂

”Straddie”

Efter en vild nat i Brisbane tog vi færgen væk fra ”The Beaten Track”, til Stradbroke Island. En lille hyggelig ø, hvor der den weekend var Reggae Festival, hvilket gav øen en hippie-agtig stemning. Om morgenen stod vi op klokken halv 5 (!) og tog ud på en klippe ved havet, hvor vi så solen stå op over havet og bølgerne slog mod klipperne. Der var endda små søde delfiner! Det var som noget man ser i fjernsynet, det var bare virkeligt!

Stradbroke – skal du tage til, hvis du har brug for en pause fra festerne (yeah right). Ren afslapning og hygge, meget smukt.

Going North…

Efter en smuk og afslappende weekend på ”Straddie” fløj vi til Cairns, hvor vi mødtes med samarbejdspartnerne, der står for Wildlife-parkerne. I Port Douglas i den største af parkerne fik vi morgenmad med fuglene og fodrede små søde kænguruer og det var alt sammen meget spændende.

De viste os det hele og vi mødte Anna, en ALOTT deltager, der havde været i gang med projektet i 2 måneder – Sød pige. Hun og to andre piger gik lige ind i dingoburet og legede lidt med dem. Hvorfor ikke? Man er vel frivillig. En anden frivillig, en fyr fra Holland, fortalte hvordan han havde fået tilbudt arbejde i parken i et længere stykke tid, pga. barsel. Så hans hjemrejsedato skulle lige sættes lidt længere ud i fremtiden 🙂

Tilbage i Cairns blev det aften og man skulle da være et skarn for ikke at tage i byen. Så det gjorde vi. Vi startede på The Pier ved 22tiden, hvor der var gang i den. Der fyrede vi den af og vi fortsatte til næste sted, drejede rundt om hjørnet og til vores store forundring lå der et kæmpe hostel, Gilligan’s, midt i lille Cairns. De havde tilhørende diskotek, så der fik vi ind og gik amok!
Vi sluttede af på The Woolshed, som vi havde fået anbefalet. Det var sindssygt. Folk dansede på bordene og alle andre steder og mændene var utrolig meget ude på at score. Desperate, for at bruge et andet ord. Men det var meget sjovt alligevel. God aften – Det går ikke stille for sig i Cairns!

Også om dagen var der uendeligt mange aktiviteter at tage sig til. Så vi tog ud og:

Dykkede – og det var simpelthen fuldstændig smukt. Azurblåt vand, 30 grader, solskin og havskildpadder. Kan det blive bedre?  Vi var ude med ProDive Cairns og da vi gik stillede besætningen sig fint op i række og sagde farvel. Hyggeligt!

Junglesurfede – Lidt nord for Cairns ligger Daintree Rainforest, en regnskov der er ældre end amazonjunglen! Her kan man komme på junglesurfing. Vi blev spændt fast i seler og blev hevet med op i trækronerne, hvor vi så skulle glide fra træ til træ, for at se junglen oppefra. Virkelig sjovt! Vi kørte endda på hovedet! Ha!

Sidste dag i Australien (for denne gang) – Vi sluttede turen af med et brav ved AJ HACKETT!
Det her… viste sig at blive den bedste dag i mit liv. Jeg har altid rigtig gerne ville springe Bungy Jump, sådan virkelig gerne og det var nok, det jeg havde glædet mig ALLERmest til ved hele turen.

De andre startede med en Minjin Swing, der egentlig er en 45 meter høj kæmpegynge og der blev skreget!

Mens de skreg, gik jeg, meget spændt og med mange sommerfugle i maven, op af den meget lange trappe op i tårnet. Jeg blev spændt fast af nogle friske fyre, gik ud til kanten og tænke: ”Charlotte, DU ER SINDSSYG! HVORFOR GØR DU DET HER MOD DIG SELV!? og så sprang jeg: ”AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!!!”

Piger og drenge… jeg har aldrig følt mig så meget i live i hele mit liv. GØR DET! Så fik jeg smag for det og prøvede derefter Backwards Pendulum, Backwards Elevator, Fruit Bat(!) og 2x Roof Jump(!!!!). Det var simpelthen for fedt. Så jeg var helt høj, da vi nogle dage efter tog på meget lang tur hjem til kolde Danmark. Øv.

Tag til Australien og hav det FEDT! Jeg gjorde det gerne igen 🙂