Aldrig i mit liv har jeg været så tilfreds med en beslutning jeg har truffet. Livet her i Boston har givet mig så meget mere end hvad jeg havde forstillet mig. Jeg har fået venner for livet, en helt fantastisk Host Family og en oplevelse jeg aldrig vil glemme.
Tiden flyver afsted og jeg har allerede boet i Amerika i 14 måneder, og det bedste ved det hele er at jeg stadig har 10!
Det sidste års tid har givet mig så mange gode oplevelser og minder for livet! Jeg har lært så meget omkring mig selv, om Amerika, det at skulle leve med en anden familie, og det at være så langt hjemmefra, men stadig at føle sig hjemme. I de 14 måneder jeg har været her, har jeg været i 17 forskellige stater, fejret jul på et krysttogt i Caribien sammen med min Host Family , været i Canada, en smut tur til Spanien for at besøge min far, og ikke mindst haft min amerikanske Host Family med mig i Danmark for at se hvor jeg kommer fra og besøge min familie.
Derudover har min Host Family åbnet deres hjem for min familie og venner fra Danmark. Min søster besøgte mig i november sidste år hvor vi først havde et par dage i Boston og holdte Thanksgiving med min Host Family. Derefter tog vi på en road trip på Vestkysten. Startede i San Francisco, kørte til Yosemite, LA, Death Vally, Las Vegas og Horseshoe bend og sluttede af i New York City med at se The Nutcracker på New York City Ballet.
I februar besøgt min mor og lille søster mig i Boston, hvor vi boede en hel uge sammen med min Host Family.
I August besøgte en veninde fra Danmark mig, og igen åbnede min Host Family døren op.
I november skal jeg til Berlin med min Host Mom og Host Kids på ferie, derefter skal jeg hjem til Danmark på ferie i 10 dage fordi min bror skal giftes.
Jeg tør godt sige jeg har fået mig en ekstra familie for livet!
Jeg prøver at få oplevet så meget amerikansk som muligt! Jeg har været til American Football kamp med New England Patriots og været inde og se Baseball Red Sox. I weekenden skal jeg til icehockey og se The Bruins. Jeg har fået venner fra hele verden, også Amerikanske venner.
Så en lille update fra Boston, og et kæmpe tak!
Laura Hohwü