Rhino Rangers – Vild med alt Outdoors?
Skræddersyet til at beskytte truede dyrearter, får du som Rhino Ranger mulighed for at få et indblik i anti-krybskytternes spændende verden og lære om deres metoder og udfordringer.
Programmet er splinternyt og udvikler sig stadig, så ring og få en snak med Maria (maria@alott.dk ) om dine forventninger og hvad du kan regne med på programmet.
På dette 2 ugers program kommer du helt tæt på, og bliver en del af en anti-krybskytte-enhed (APU – anti poaching unit) i Afrika.
Få førstehåndsoplæring fra vores dygtige Anti Poaching Unit, mens du tilbringer to uger med de dedikerede mænd, der har viet deres liv til at bevogte truede dyr på et stort reservat i Namibia.
Programmet er oprettet af vores mangeårige partner, der også kører vores Wildlife Rescue Projekt (link) og reservatet ligger i samme område af Namibia. Stedet er hjemsted for nogle af Namibias mest truede dyrearter – et område der beskytter dyrene, men som samtidig er en magnet for potentielle krybskytter.
Forstå hvad det vil sige at leve og overleve i bushen, oplev Namibias stjernespækkede himmel, hør lyden af dyrene om natten og ikke mindst løvernes imponerende brøl – det er det ægte Afrika.
Tag med vores APU-team ud på deres patruljer, afprøv dine færdigheder med skydevåben, navigation, sporingsteknikker, og få indblik i hele videnskaben om krybskydning.
Er du vil med Outdoor livet, natur og helt specielle oplevelser, måske er du tidligere spejder? Så er dette uden tvivl noget for dig. Og så er du ovenikøbet med til at gøre en forskel.
Det er fjorten dage, hvor du udfordrer dig selv og kan bevise at du er frygtløs!
Hvad kan du forvente?
- Sikkerhed først! Nok er du i ude i naturen i den namibiske bush, men i hænderne på vores meget erfarne team, har du intet at frygte.
- Du kan forvente en tæt oplevelse sammen med dine krybskytte-kolleger. Vi kan maksimalt tage 8 deltagere med i vores anti-krybskytter team ad gangen. Og for at holde tingene endnu mere nære, vil gruppen blive delt i to.
- Når du ikke overnatter under åben himmel på selve reservatet (på diskrete observations-punkter), så bor man i en den rustikke camp. Her er alle basale behov opfyldt – du kan endda tage et varmt bad.
- Du vil blive forsynet med rigtigt anti-krybskytte-udstyr. Dette inkluderer to APU-uniformer.
- Madrationerne er ikke så fantastiske som på vores Wildlife lodge, men alt smager bedre ude i den vilde bush. Din APU-ranger vil vise dig, hvordan du tilbereder din mad og der er selvfølgelig bestik og service til rådighed.
Hvad skal du medbringe?
Mod, vedholdenhed og kærlighed til dyr og natur. Følgende er også et “must” til din bush-oplevelse:
- Sovepose
- Pude
- Håndklæde
- Tøj til neutral farve (grøn, oliven, brun) – det gælder om at blende ind med baggrunden.
- Neutral farvet hat
- Komfortable vandresko, helst støvler
- Kikkert
- 2 x rygsække (60 liter og 25-35 liter)
- Multifunktions-værktøj
- Sol- og insektafvisende creme
- Lille førstehjælps kit
- Lommelygte – en pandelampe er virkelig praktisk
- Toiletartikler – bionedbrydeligt er bedst, og vi anbefaler sæbe og shampoo i fast form for at undgå den frygtede plast
- Regnfrakke – ja, lejlighedsvis modtager vores ørkenland regn
- Kamera
- Overlevelsesudstyr – det er den perfekte mulighed for at teste de gadgets, du måtte have, dvs. kompas, nattesynskikkert og andre former for Outdoor udstyr.
Indkvartering
Når du ankommer, vil du bo en nat i en teltlejr på vores Wildlife Rescue Sanctuary.
Derefter flytter du ud til vores Anti poaching Unit, og mens du er på patrulje, sover du i din sovepose i bush lejren eller på observationssteder i bushen.
Din sidste dag vil også være i Wildlife Rescue Sanctuary.
Hvornår kan du komme afsted?
Rhino Rangers projektet starter og slutter på en mandag. Varigheden er 14 dage, så frivillige skal ankomme søndagen inden mandagens start og planlægge afrejse søndagen 14 dage senere.
Du kan kombinere denne Anti krybskytte-oplevelse med alle vores andre fantastiske projekter i Namibia – se mere her.
Pris
15.500 kr. for 2 uger på Rhino Ranger programmet
Programmet inkluderer:
- Afhentning i lufthavn
- Overnatning ved ankomst og afrejse i Wildlife Rescue Centre
- 2 x grønne uniformsæt (bukser og skjorter)
- Webbing (militært udstyr)
- Dixie sæt
- Tallerkener, kopper og bestik
- Madrationer