UNGDOMSREJSE
..backpacking – volunteering – dannelsesrejse. Kært barn har mange navne
Hvad gør det ved dig, når du rejser?
Der er ingen tvivl om at det at tage en rejse gør noget godt for et menneske. I vores daglige arbejde på ALOTT støder vi ofte på bemærkninger, der viser, at det har stor og god indflydelse på vores deltagere. F.eks.:
- Det var det bedste jeg har gjort for mig selv
- Jeg er blevet mere modig
- Det har modnet mig helt utroligt
- Jeg er blevet mere selvsikker
- Jeg kan bedre bevare overblikket og bliver ikke så let rystet
- Jeg har fået venner for livet
- Jeg har fået tingene sat i perspektiv – jeg kan se hvor godt vi har det herhjemme
- Jeg har besluttet mig for hvad jeg vil læse
Hvad skal du så lave?
Et Working holiday visum gør det muligt for dig at arbejde og rejse i et andet land i en længere periode. Og foruden de bløde værdier, kan du på den måde supplere dine lommepenge undervejs, og få et bedre kendskab til den lokale befolkning.
Det, at kunne arbejde i et andet land, vil give dig et dybere kendskab til en anden kultur, som du ellers kun ville opleve overfladisk. Du kan lære at surfe, sejle, arbejde i landbrug og rejse på safari.
Og så er der de frivillige projekter, hvor du ikke får løn, men en utrolig tilfredsstillelse ved at have hjulpet, hvor der er brug for det.Vi kan også skræddersy en praktikplads til dig – hør mere hos vores praktik-koordinator.
Du kan se flere citater nedenfor – der kommer flere med tiden. Eller du kan tage et kig under de enkelte programmer under menupunktet “mød en deltager” eller på vores blog her.
Rigtig god fornøjelse!
Kommentarer fra tidligere backpackere
Se hvad det har givet dem at være på en større rejse..
Australien – Jan R.
“Alt i alt vil jeg sige min rejse har været gavnlig for mig både personligt og fagligt. Jeg har oplevet nogle ting i mit liv, der har været aldeles lærerige, og jeg kom til Danmark igen som et nyt menneske med nye oplevelser af reflektere over.”
Australien – Sandra
Noget man opdager, når man rejser rundt i Australien, er at folk er utroligt venlige og hjælpsomme. Alle tager tingene stille og roligt; hvad vi ikke når i dag, når vi nok i morgen – NO WORRIES, MATE!
Australierne har tre bekymringer:
1. Kan vi holde bajerne kolde
2. Kan vi starte vores BBQ, og
3. Kan vi slå England i cricket :o)
Sydafrika – Michelle
“Det er uden tvivl den fedeste oplevelse i mit liv og ville ikke være foruden. Faktisk har jeg skabt venskaber for livet. Har hele livet vidst at jeg ville være dyrlæge og mine oplevelser i Sydafrika bekræftede mig virkelig. Men din oplevelse bliver ikke nødvendigvis som min, hver frivillig får sin egen unikke oplevelse. Men det er helt sikkert at det er en oplevelse for livet.”