Pernille i Canada - BÅDE Wildlife og Ranch
En rejse til Canada har været min drøm hele mit liv! Nu har jeg fuldført den og fortryder intet, for jeg bliver aldrig den samme person igen! Min rejse igennem smukke Canada har lært mig så mange vidunderlige ting og ændret mig til det bedre. Jeg har mødt nye mennesker, og lært at indrette mig hos flere forskellige familier. Det at flytte ind til en helt fremmet familie også blive så stor en del af den familie er en fantastisk følelse.
WILDLIFE VOLUNTEER
På Vancouver Island boede jeg hos en dejlig lille familie mens jeg arbejde frivilligt på WildArc som er et redningscenter for sårede og forældreløse vilde dyr. Det gav mig selvtillid og masser af fantastiske oplevelse når jeg hver dag skulle passé alt lige fra drilske vaskebjørne, måger, fugle til små egernunger. De ansatte stoler på dig og giver dig ansvaret for at passe og pleje vilde dyr og det er enormt fedt!
Dog lærte dette ophold mig, at man aldrig skal vende ryggen til en vaskebjørn specielt ikke, hvis de kan nå den vandslange du har taget med ind i buret, så bliver man nemlig vasket;)
Landskabet i Metchosin på Vancouver Island er noget af det smukkeste af bo og det benyttede jeg mig af under mine talrige gåture omkring søer, på stier og andre skønne steder, hvor jeg blev fuldkommen betaget af naturens skønhed, og de vilde dyr man kunne møde. Det var 6 uger, som gav mig masser af erfaring med vilde og fremmede dyr samt jeg blev en stor del af familien jeg boede ved. De gav mig en masse oplevelser, som jeg aldrig vil glemme.
RANCH STAY
I Bonnyville I staten Alberta, fandt jeg mit andet hjem. Jeg fik den mest fantastiske familie at bo ved og deres skønne quarter heste gjorde mig til en bedre rytter end jeg var. Jeg lærte at overkomme svære ting som fx at indstille mig fra engelsk til western ridning. Min familie derhjemme opdagede over Skype at jeg var lykkeligere end nogensinde før mens jeg boede på ranchen.
Hver dag var et eventyr og en drøm for mig. jeg fik love at ride og træne stortset alle de heste jeg ville og en dag opfyldte Tanya endnu en drøm da hun lod mig ride hendes avlshingst. sikke en oplevelse!
Jeg levede på hesteryg og red flere timer hver eneste dag. Jeg blev hurtig en del af familie da jeg passede rigtig godt ind, og med deres søn og hans kammerater faldt jeg også hurtigt ind. Det var et 10 uger langt eventyr hvor jeg lærte noget nyt hverdag og udviklede min viden om heste, ridning og det at bo I Canada.
Jeg fik lov at fejre min fødselsdag som er på Halloween og det var så fedt! jeg har aldrig sagt så svært og hårdt et farvel som jeg sagde her. det var min anden familie, mit andet hjem, men eventyr varer jo aldrig evigt. Dog er der store chancer for at jeg vender tilbage, da sønnens og min ferieflirt har udviklet sig til mere, så hvad fremtiden bringer for mig er usikkert men en ting er sikkert. det at tage denne rejse er den bedste gave jeg nogensinde har givet mig selv!
Jeg takker Travel Alott for at have givet mig denne mulighed og for at ha hjulpet mig igennem det hele! 😀
Knus Pernille
Se Pernilles skønne billeder nederst på siden.
Ranch Homestay Canada og New Zealand