Åben for tilmelding 2023
Pre-Placement - lønnet hospitality job
Til dig der ønsker at have jobbet i Australien sikret hjemmefra. Dette program er perfekt, hvis du har noget erfaring indenfor service, og vil Down Under for at opleve, hvordan en almindelig hverdag med arbejde ser ud i et andet land.
Har du lyst til, i en periode, at bo i et andet land, har du viljen til at give den en ekstra skalle, og er du frisk på at få en hverdag op at køre, samtidig med at du tjener penge og møder nye venner?
Man starter typisk fra bunden, så det er vigtigt at være fleksibel. Har du lidt erfaring indenfor servicebranchen, så er det et stort plus!
Vi kan sørge for at du har jobbet klar inden afrejse fra Danmark.
Har du ingen erfaring, så fortvivl ej. Har du den rette indstilling og har du det fint med ikke at komme til at arbejde med gæster, men for eksempel i køkkenet eller i housekeeping, så kan du også komme på dette program.
Der er altid brug for dig Down Under – sommerplaceringer er typisk i Sydney, Melbourne, og Whitsundays og vinterplaceringer er i det nordlige Australien.
Kontakt Linda for at høre mere. Der er ekstra tryghed i at kende jobbet hjemmefra og du får masser af oplevelser med i bagagen.
Kort fortalt
Pris fra:
14.100,-
Alder:
18-35
Kvalifikationer:
Gerne lidt erfaring indenfor servicebranchen
Varighed:
Op til 12 mdr
Ankomst:
Året rundt
Løn:
Ja
Deltagere:
-
Bør bookes før:
Gerne 6 mdr inden afrejse
Generel information
Generel information
Hvor i Australien
Der er placeringer forskellige steder i Australien afhængig af om du søger i sommer- eller vintersæsonen.
Startdatoer
Alt efter hvilken sæson du ønsker at arbejde i, så aftales startdatoen individuelt. Fra marts til september er det typisk i den nordlige del af Australien placeringerne finder sted. Fra oktober til marts er det i den sydlige del, hvor de bedste muligheder for arbejde er.
Husk de har omvendt sæson end Danmark, så vores vinter er deres sommer. Rejsen tilpasses dog til dig individuelt, så du behøver ikke hænge dig for meget i sæsonerne. De fleste arbejdsgivere vil gerne have dig en hel sæson – 6 måneder.
Ansøgningsfrist
Gerne 4-6 måneder før ønsket afrejse – det tager noget tid at komme igennem hele ansøgningsprocessen med interviews osv. Hvis du er ude efter en afrejse med kort varsel, så kontakt os, så vil vi gerne forespørge for dig. Der er visse typer jobs, der er mange af, og som kan tilbydes hurtigere end andre.
Tidsramme: Fra alle papirer er udfyldt og accepteret og Skype interview er gennemført til et jobtilbud foreligger, går der typisk op til 12 uger. Dette afhænger også af, hvor hurtig du er med din del af ansøgningen. Efter et jobtilbud er accepteret, kan du komme af sted med kort varsel, typisk 2-3 uger.
Alder
Fra 18 år til 35 år (visumkrav).
Hvem er du
- Du er indstillet på at arbejde seriøst og leve op til din kontrakt
- Du taler godt engelsk
- Du har et åbent sind
- Du har minimum 6 måneder til rådighed – gerne mere hvis du også vil opleve/rejse rundt i landet
- Du er pålidelig, ansvarsbevidst og har sans for humor
- Du er fysisk og psykisk rask
- Du tager ikke ting så nøje, går ikke op i petitesser
- Du er mellem 18 og 35 år (visumkrav)
- Du har en ren straffeattest (visumkrav)
- Du er ikke forsørger (visumkrav)
- Du har ikke arbejdet med våben ud over normal værnepligt (visumkrav)
- Du har gerne lidt erfaring fra servicebranchen (ikke et krav, men en fordel)
Hvis du er i tvivl om din erfaring lever op til dine drømme, så kontakt os og få en uforpligtende snak. Vi kan hjælpe med det meste!
Hvad nu hvis jeg ingen erfaring har?
Har du ingen erfaring indenfor serviceindustrien, så mist ikke håbet. Vores partner er den samme som på Work Exchange programmet. De vil under interviewet med dig tale om programmet er det rigtige for dig.
Alle kan som udgangspunkt deltage på dette program, også uden erfaring, jobbet er så også herefter. Er du okay med at få en placering i housekeeping, så får du det. Dog vil vores partner nok snakke med dig om Work Exchange programmet, da jobmulighederne her, for en helt utrænet, er lidt mere interessante.
Læs forskellen på Hospitality og Work exchange her.
Du kan læse mere om Work Exchange her.
Highlights:
- Du lærer en masse om Australiens kultur
- Du prøver at stå på egne ben i et fremmed land
- Du vil få en oplevelse for livet
- Du vil stifte bekendtskaber med andre mennesker fra andre lande – nogle får venner for livet
- Du kommer til at udvide dine engelskkundskaber
- Du vender hjem med rygsækken fuld af udenlandsk arbejdserfaring og forbedrer dermed dit CV betragtelig
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver
Jobmuligheder
Hvad du kommer til at arbejde med, afhænger af de erfaringer du allerede har.
Alle kan få job i køkken som medhjælper eller i housekeeping. Har man ingen erfaring, skal man regne med at starte her, men med den rette attitude og motivation i jobbet, så kommer man ofte hurtigt videre.
Jobmuligheder kunne være:
- Housekeeping/rengøring
- Gæsteservice/Portier
- Receptionist – kræver kendskab til booking systemet Opera
- Køkkenassistent
- Kok og konditor
- Bartender og barpersonale
- Tjener
- Food & beverage (restaurant)
Du vil få et Skype interview med vores partner, som ud fra dine kvalifikationer, din indstilling og personlighed, vil finde frem til den rette type job for dig.
Australien er så fedt et land, og du skal opleve rigtig meget, men det er vigtigt at huske på, at det er et regulært job, hvor der regnes med dig. Mød til tiden, gør et godt stykke arbejde – få masser af erfaring og tjen penge imens.
Der vil oftest ikke være mulighed for at holde ferie i den periode, hvor din kontrakt løber, men du kan være i Australien i op til 12 måneder, så du har tid nok til også at rejse rundt og opleve inden eller efter din ansættelse.
Løn og skat
Du må påregne at få mindstelønnen afhængig af job, som er mellem 17-27 AUD pr time. Skat i Australien er 15%.
Arbejdstid
Vi kan ikke garantere hvor mange timer du kommer til at arbejde, men du skal regne med, at der i nogle perioder er stille og i andre er der gang i den. Du kommer også til at arbejde aften og weekend.
Visum
For at deltage på dette program skal du rejse ind på et Working Holiday Visum, som vi søger for dig. Før du kan få dette visum, er der nogle krav du skal opfylde (se mere under ”hvem er du”) og du skal ved indrejsen kunne bevise, at du har 5000 AUD til rådighed ved indrejse. Dette kan gøres med en kontoudskrift eller et brev fra banken.
OBS: Er du bosiddende på Grønland eller har opholdt dig her i mere end 3 måneder indenfor de sidste 5 år er der skærpet kontrol fra de Australske myndigheder grundet Tuberkulose fare. Du skal derfor påregne at skulle til en TB undersøgelse og denne må kun udføres af en bestemt læge bosiddende i København. Der må derfor påregnes udgifter til en tur til Danmark samt selve undersøgelsen som koster ca 2.950 kr.
Support
Du kan til enhver tid kontakte os, hvis du skulle have nogle spørgsmål inden, under og efter afrejse. Skulle du få problemer eller have spørgsmål imens du arbejder i Australien, så har du et 24 timers nødnummer til vores partner.
Det er også dem du får tæt kontakt til under din tilmeldingsperiode med både interviews, Skype møder og mail korrespondance. Hvis der opstår det mindste på din rejse, råder vi dig til at tage kontakt med os OG dem. Dette er vigtigt, da vi ikke kan gøre meget, hvis du først tager kontakt til os, efter du er kommet hjem.
Boligforhold
BOLIGFORHOLD
Der er flere forskellige typer placeringer på dette program. En byplacering er uden bolig. Dette skal du ud og finde, men får selvfølgelig hjælp til dette af vores samarbejdspartner. Får du en placering på resort, så er der oftest en medarbejderbolig med, da lokaliteten af resortet ofte er længere væk fra byerne, så man kan ikke bare tage til og fra arbejde. Indkvarteringen er enten en del af din løn eller skal betales ud af den løn du får.
Indkvartering kan være meget basic, og du skal forvente at skulle dele værelse med andre. Du er velkommen til at finde din egen indkvartering eller lade os vejlede dig.
KLIMA & BÆREDYGTIGHED
KLIMA & BÆREDYGTIGHED
Vores partner i Australien opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.
- Opfordre til grøn transport
- Være papirløs inden år 2025
- Bruge genanvendelige kontorprodukter
- Kører et kontor genbrugsprogram
- Bruger økologiske rengøringsprodukter
- Siger nej tak til plastik sugerør
- Slukke al elektronik på kontoret uden for arbejdstimerne
PRISER
PRISER
PRIS: 14.100 kr.
INKLUDERET I PRISEN
- ALOTT Inclusive
- Dansk personale, som før afrejse vejleder dig gennem hele ansøgningsprocessen
- Interviews over Skype med vores partner, mens du endnu er i Danmark
- Kontrakt før du rejser til Australien
- Hjælp til at søge Working Holiday Visum
- 24 timers nødnummer i Australien
- Hjælp til at åbne en bankkonto
- Hjælp til at søge dit taxnumber (TRN) til det Australske skattevæsen
- Råd og vejledning under hele forløbet – både før, under og efter din rejse
- 3 nætter på vandrehjem ved ankomst
HVAD ER IKKE INKLUDERET
- Flybillet, afhængig af hvor i Australien du skal hen, mellem 8-15.000 kr.
- Rejseforsikring der dækker arbejde.
- Visumgebyr ca. 510AUD – vi søger det for dig
- Eventuelle udgifter ved lægeundersøgelse, såfremt det forlanges af visummyndighederne (ca. 2.900 kr.)
- Transport fra ankomst by til arbejdssted
- Kost og logi
- RSA (Responsible Serving of Alcohol) certifikat kræves af mange stater for at få lov til at arbejde i denne branche – tages efter ankomst – pris er afhængig af hvilken stat du skal arbejde i. Typisk omkring 70 AUD.
DEPOSITUM
Et depositum vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er derfor ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.
Depositummet refunderes ikke.
Depositum for Pre Placement Hospitality 15% af programmets pris og opkræves efter tilmelding.
ANNULLERINGSREGLER
- Annullering efter LOC (Letter of Confirmation er modtaget), men inden placering er fundet, 50% af programprisen
- Annullering efter en placering er fundet, ingen refusion
- Vær opmærksom på at de faktiske udgifter som ikke refunderes: flybillet, visumgebyr, samt allerede betalte depositum
- For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.
Tilmeld
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.