Intro
Dyk og marine - Mozambique
Kom med til eksotiske Mozambique, hvor du kan se frem til en fremragende mulighed for at dykke, snorkle og få strandoplevelser udover det sædvanlige. Derudover får du førstehånds viden omkring arbejdet med marineforskning!
Tofo Bay er en af Mozambiques flotteste strande, som bare skal besøges!
Her finder du et fantastisk marineliv i det krystalblå klare vand. Som noget helt unik er her året rundt hvalhajer, djævlerokker og skildpadder. I perioder møder man også delfiner og pukkelhvaler.
Her kan du sætte hak ved flere punkter på din bucket list på en gang!!
Projektet går ud på at indsamle data via dykning, havsafaris og gåture ved Tofo strand. Som frivillig på projektet er du derfor med til at udføre undersøgelser i havet i tæt samarbejde med projektets forskere.
Alt det vil du, sammen med en masse andre frivillige, blive en del af.
Hvis du ikke allerede har et dykkercertifikat, får du det her med i prisen. Har du allerede et PADI certifikat kan du tage dit næste certifikat – advanced eller master på stedet.
Kom med til Mozambique og udforsk havets vidundere!
Fordelene ved dette marine program:
- Spændende marineliv året rundt: hvalhajer og djævlerokker
- I sæson kan man også møde: Pukkelhvaler, delfiner og skildpadder
- Du får dykkercertifikat ved bare 3 ugers ophold. Har du allerede PADI open water, kan du tage hhv. advanced og master
- Du skal IKKE selv bøvle med at medbringe dykkerudstyr – det stilles til rådighed på projektet
- Her bor du midt på stranden
Kort fortalt
Pris fra:
19.900,-
Alder:
18+
Kvalifikationer:
Ingen nødvendige
Varighed:
Fra 3 uger
Ankomst:
Året rundt, dog ikke november og december
Løn:
Nej - frivilligt
Deltagere:
1-10
Bør bookes før:
Gerne 4 mdr inden afrejse
Generel information
Generel information
Hvor i Mozambique
Tofos kystlinie, en times kørsel fra Inhambane.
Startdatoer
Projektet starter første mandag hver måned, dog ikke november og december, hvor programmet er lukket. Hvis du gerne vil starte i oktober, kan du dog kun deltage på programmet i maks 4 uger.
Varighed
3-6 uger.
Ansøgningsfrist
Gerne 4 måneder før forventet afrejse.
Kontakt os gerne, hvis der er mindre end 4 måneder til din ønskede afrejse. Måske er vi heldige, at der er plads med kortere varsel.
Alder
Fra 18 år. Ingen øvre alder så længe du er fit.
Hvem er du
- Du skal være en dygtig svømmer og skal gerne kunne svømme 100m uden problemer
- Kunne holde vejret i længere tid (fridykning) vil være en fordel, men er ikke påkrævet
Highlights
- Oplev de smukke strande på Mozambique.
- Få dit dykkercertifikat med i prisen.
- Hjælp til med naturbevaring af havet.
- Chancen for at svømme med en hvalhaj er stor.
- Bo lige ved stranden, og hør havets brus fra terrassen.
- Spændende marineliv året rundt: hvalhajer, djævlerokker, delfiner og skildpadder.
- Fra september til oktober kan man også møde pukkelhvaler.
- Du får dykkercertifikat ved bare 3 ugers ophold. Har du allerede PADI open water, kan du tage hhv advanced og master.
- Du skal IKKE selv bøvle med at medbringe dykkerudstyr – det stilles til rådighed på projektet.
- Her bor du midt på stranden.
Vaccinationer
Programmet har ingen krav for vaccinationer. Kontakt rejseklinikken eller din læge og få yderligere information omkring vacciner til Mozambique.
OBS: Malaria piller skal være godkendt til dykning.
Ankomst og afrejse
Du skal ankomme til Inhambane lufthavn om mandagen. Hjemrejse er også om mandagen fra Inhambane. En medarbejder fra projektet vil vente på dig i lufthavnen og køre dig til der, hvor du skal bo. De vil også køre dig tilbage til lufthavnen igen.
Der er ikke mange fly om dagen som flyver fra Inhambane, så somme tider kan det være du skal overnatte på et lufthavnshotel evt. i Maputo.
Det er en god ide at mellemlande i Maputo i stedet for Johannesburg. Dette mener projektet er det nemmeste.
OVERSIGT OVER DIN REJSE
Den første dag er ankomstdagen. På denne dag sker der ikke så meget andet end, at du ankommer og mødes med de andre frivillige.
Dagen efter ankomst er der introduktionsdag. Her får du rundvisning, og bliver forberedt på projektet.
Dag 3-5 – Disse dage vil foregå med dykkercertifikatet. Hvis du allerede har dykkercertifikat, begynder du på de andre aktiviteter.
Dag 6-7 – Så er det weekend. Her har du rig mulighed for at nyde solen og stranden, slappe af eller måske tage et smut ind til den nærmeste by.
Efter den første uge er du klar til de generelle opgaver der vil være.
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver
Der vil være flere forskellige typer af forskning af forskellige arter. Aktiviteterne udføres på bestemte tidspunkter af året.
Nogle af de aktiviteter, som du vil blive involveret i, kan omfatte:
Hvalhaj (årligt): Det er et meget sjældent fænomen, men på dette område kan man være heldig at spotte hvalhajer året rundt. Forskning omkring hvalhajen foregår med snorkel, hvor man svømmer rundt om hvalhajen. Her skal man tage undervandsfotografier til identifikation af hvalhajen.
De informationer, som skal indsamles er:
- Dato, GPS-placering, overflade og undervandsforhold
- Størrelse, køn, ar/særpræg og adfærd hos hvalhajen
- Delfin (årligt): Du samler data omkring delfinernes adfærd. Dette uploades til en database, som bliver delt med andre Marine Partnere. Den særlige interesse omkring delfiners adfærd, er grundet til turisme.
Koralrev og fisk (årligt): Her skal du indsamle data under havets overflade. Du skal finde data omkring koralrevets tilstand og fiskene i det.
Søhest (årligt): Indsamlingen af data foregår ved Inhambane. Her snorkler du på relativt lavt vand og indsamler data om søhestene. De tælles og der bliver taget billeder for at identificere og analysere dem.
Pukkelhvaler (juni – oktober): Overvåg antallet af pukkelhvaler på deres sæsonmæssige migration op og ned ad kysten. Overvågningen og dataindsamlingen foregår med kikkert på en båd. Antal og adfærd registreres.
Generelt omkring miljø (årligt): Der kan være forskellige former for opgaver for at bevare miljøet. Man er f.eks. med til at rydde op på stranden.
Bemærk venligst, at aktiviteterne ovenfor er baseret på tilgængelighed og kan variere efter årstid. De aktiviteter, der er nævnt er eksempler på aktiviteter man, som frivillig, kan være med til. Havdyrene er i områderne og chancen for at møde dem er virkelig god. Det er selvfølgelig vigtigt at huske, det er vilde dyr, som vi ikke kan kontrollere og derfor heller ikke kan garantere observation af.
Der kan også være dage, hvor du ikke er i vandet. Dette kan skyldes vejret. På de dage, hvor du ikke er i vandet, vil guiderne somme tider tage dig med på tur. Det kan være en tur ind til Tofo, få Portugisisk undervisning, lære om kultur, historie og andet.
Fritid
På dine fridage kan du nyde omgivelserne. Du kan tage surf undervisning, eller dyrke yoga på stranden. Du har som udgangspunkt fri hver weekend, men da programmet er meget afhængig af vejret, kan der være weekender man skal arbejde.
Værd at vide
- Du skal høre din læge omkring malariapiller – Du får ikke lov til at dykke, hvis du har Lariam/Mefloquine/Mephliam eller Tropicure. Forklar din læge, at du skal på dykkerferie og har brug for de korrekte piller mod malaria.
- Hvis du har dykkercertifikat i forvejen, men har ikke dykket i over 6 måneder, skal du have det fornyet. Dette kan gøres i landet, men er ikke inkluderet i prisen.
Visum
Der er visumpligt i Mozambique. Du kan normalt få udstedt et visum på 30 dage ved ankomst i en af Mozambique´s internationale lufthavne, eller ved en af grænseovergangene. Det kan dog sommetider være svært at opnå visum ved indrejse, derfor anbefales det at du søger visum inden rejsen til Mozambique. Du kan søge visum via Mozambique´s ambassade i Sverige. Du vil modtage yderligere information omkring dette via mail.
Support
Du vil have et 24 timers nødnummer, hvis der skulle ske noget på din rejse, så du får bruge for hjælp. Desuden er der altid en projektkoordinator på stedet.
Boligforhold
Kost og Logi
Du kommer til at bo i hytter, lignende små huse, på en lodge. Der er 4 til 12 frivillige i hvert hus. Huset har strøm, vand og badeværelse. På lodgen er der også en pool, som du må benytte i din fritid.
Lodgen ligger kun 30 sekunders gang fra Tofo strand og lige ved siden af dykkercenteret. Der er også kort afstand til Tofo Village, hvor der er markeder, små butikker, barer og restauranter. Den nærmeste storby er Inhambane, som ligger cirka 1 times kørsel derfra.
Du får 3 måltider om dagen.
KLIMA & BÆREDYGTIGHED
ALOTT friendlier
På programmer med dette mærke, er der ekstra fokus på miljøvenlighed – og du bliver involveret.
Det betyder at du i løbet af dit ophold bliver involveret i nogle aktiviteter, der hjælper miljøet. På Dyk i Mozambique er disse:
- Observere og samle data til forskning
- Bevaring af koraller og marine havets dyr
- Lære om marinelivet og bevaring af livet under overfladen
- Læs mere om ALOTT’s tiltag for at gøre det grønnere at rejse ud i verden her.
PRISER
PRIS 2020
PRIS 2020
3 uger: 19.900 kr.
4 uger: 22.500 kr.
5 uger: 25.500 kr.
6 uger: 28.900 kr.
7 uger: 32.500 kr.
8 uger: 33.500 kr.
9 uger: 36.500 kr.
10 uger: 39.200 kr.
11 uger: 41.900 kr.
12 uger: 44.500 kr.
INKLUDERET I PRISEN
- ALOTT Inclusive
- 3 måltider om dagen
- Dykkercertifikat, hvis du deltager i 4 uger eller mere
- Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
- Arbejde med erfarne kolleger
- Sikker, men primitivt logi
- Al nødvendig programtræning
- 24 timers support i landet
HVAD ER IKKE INKLUDERET
- Flybilletter
- Visum
- Vaccinationer
- Lokal transport mellem projekterne
DEPOSITUM
Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.
Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.
Depositum for programmet udgør 2.000 kr. og kan indbetales lettest via vores online betaling.
Tilmeld
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.