FarmALOTT New Zealand

Intro

Landbrugspraktik i New Zealand

Vil du til New Zealand og opleve hobittens land, se marker med de grønneste afgrøder strøet over bjerglandskaber, der tager pusten fra dig?

Down under findes der mange farmere, som rigtig gerne vil have praktikanter der er i gang med deres landbrugsuddannelse. Din arbejdsindsats, erfaring samt nysgerrigheden for at lære nye ting står i høj kurs, så hvis du gerne vil ud og prøve dine landbrugsevner af uden for Danmark er dette lige programmet for dig.

New Zealand er nok mest kendt for lam og får, og eftersom de er verdens næststørste producent af dette, er det ikke så mærkeligt, men folk med erfaring fra planteavl, malkekvæg og kødkvæg også i høj kurs.

I dette grønne land hvor næsten 75% af landbrugsjorden bruges til græsning, er der masser af andre oplevelser, der venter lige om hjørnet på dig. Her er et mekka for ekstrem sport som bungy jumping, skydiving og river rafting.

New Zealand – landet som er delt op i 2 øer og er længst væk fra Danmark, byder på meget forskelligt. Sydøen har en natur du slet ikke kan forestille dig med bjerge og fjorde. Nordøen er mere befolket og her trives storbylivet i bedste stil; Auckland som slet ikke er hovedstaden, har den med størst befolkning. Byen er meget international og alligevel meget kulturel og tro mod sin original befolkning, Maorierne.

Vi kan varmt anbefale at man ud over sin farm ophold også bruger noget tid på at rejse og opleve landet.

Kort fortalt

Pris fra:

11.200,-

Alder:

20+

Kvalifikationer:

Gerne landbrugserfaring Mulighed for praktik til landbrugsstuderende

Varighed:

3-12 måneder

Ankomst:

Året rundt

Løn:

Ja

Deltagere:

-

Bør bookes før:

Gerne 3 mdr inden afrejse

Generel information

Generel information

Hvor på New Zealand
Der er placeringer forskellige steder afhængig af hvilken type ophold du stræber efter. Ankomst er afhængig af din placering på nord- eller sydøen. Vores samarbejdspartners kontor ligger i Christchurch.

Startdatoer
Der er ikke nogen specifikke startdatoer. Startdato bliver aftalt på individuel basis afhængig af erfaring og sæson, og hvilken type af placering du søger.

Ansøgningsfrist
Der kan søges året rundt, men af hensyn til de forskellige perioder for typer af placeringer er det bedst at være ude i god tid – meget gerne 3 måneder før ønsket afrejse.

Hvem er du?

  • Du har en ren straffeattest og har ikke tidligere haft noget på den
  • Du er fysisk fit, fleksibel, psykisk fit og socialt anlagt
  • Du har et godt niveau i engelsk
  • Du tager ikke ting så nøje, går ikke op i petitesser
  • Du har kørekort til bil, gerne traktor, truck eller andet
  • Du elsker dyr og landbrugsliv
  • Du er ikke ryger
  • Du er pålidelig, ansvarsbevidst og har et godt humør
  • Du har en frisk stivkrampe-vaccination
  • Du er i gang med din landbrugsuddannelse, og har min 1 års erfaring i det område, du gerne vil i praktik i. Eller du er færdiguddannet landmand som blot vil ud og prøve livet som farmer på New Zealand.*

*) Er du ikke i gang med uddannelsen kan du muligvis komme i betragtning, hvis du er opvokset på landet og har min. 1 års erfaring inden for det område, du gerne vil arbejde med. Landbrugselever eller færdiguddannede landmænd vil dog blive fortrukket – men vi kan altid forespørge, så kontakt os endelig – hvis ikke vi spørger, så får vi ikke et ja 🙂

Hvad gør jeg, hvis mit engelsk ikke er for godt?
Vi danskere er kendte for vores gode arbejdsmoral, så fortvivl ikke, hvis du ikke mener, dit engelsk er perfekt. Selvom det er et krav, at du skal have et godt engelsk, så viser erfaringen, af det lærer du hurtigt, hvis du har det grundlæggende på plads, og vores samarbejdspartner vægter erfaring mere end sprogkundskaber.

Alder
Du skal minimum være 20 år for at kunne komme på dette program. Er du elev under uddannelse kan der søges dispensation – det afhænger af, hvor moden du er.

Hvad får du ud af det

  • Du vil lære om den New Zealandske Kultur
  • Du vil blive bedre til engelsk
  • Du forbedrer dit CV og dine chancer for job
  • Du vil lære om landbrug generelt
  • Du kommer til at lære naturen at kende
  • Du møder nye mennesker

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

Din arbejdstid afhænger meget af hvilke type placering du får. Generelt skal du være indstillet på lange arbejdsdage på landbrug og ofte 6 dage i ugen. Der kan også forekomme rotationer med 11 dage i træk og så 3 dage fri. Det er vigtigt at du er fleksibelt indstillet.

Typiske farme vi placerer på:

  • Jordbrug/ planteavl typisk start oktober/November og så frem til maj
  • Kødkvæg/mixed farms året rundt afhængig af erfaring
  • Malkekvæg året rundt
  • Fårefarme

Du skal huske at du skal have mindst 1 års erfaring indenfor den type placering, du ønsker. Dette både fordi det vil gavne dig og din vært, men også fordi det er et krav, for at kunne modtage det specielle farm-visum.

Løn
Lønnen er meget afhængig af, hvilken type placering, antallet af timer, og om det er med eller uden kost. Nogle steder betales der pr. time andre betaler pr. måned. Minimuslønnen er 14,75 NZD/time (før skat) – generelt betales der dog mere.

Visum

 Du skal godkendes til et New Zealands farm sponsor visum som vi hjælper dig med at søge. Dette visum tildeles ud fra dit opholds længde og kan maximalt være på 12 måneder.

Support

Du er tilknyttet vores samarbejdspartner som organisation og kan altid få fat i dem i dagtimerne.

Boligforhold

Boligforhold

Afhængig af din placering og jobtype, kan boligforhold variere meget. Nogle placeringer er hos værten, mens andre er i separate boliger, hvor det forventes, at du er mere selvstændig. Afhængig af din vært, vil du kunne være på egen, delvis eller fuld kost. 

PRISER

PRIS 2020

Program pris 11.200 kr.

INKLUDERET PROGRAMPRISEN

  • ALOTT Inclusive
  • Telefon interview på engelsk med ALOTT koordinator
  • Al hjælp til klargøring før din afrejse
  • Placering hos værtsfamilie/arbejdsgiver på New Zealand
  • Visumhjælp
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • ALOTT betaler for neutralisering af det CO2 udslip din flyrejse laver
  • Afhentning i lufthavns af RENZ, vores samarbejdspartner hvis placering er på Sydøen

IKKE INKLUDERET I PROGRAMPRISEN

  • Visumgebyr 180 GBP – kursafhængig
  • Transport fra Lufthavn til farmen, hvor du skal bo. Mellem 200-1000 kr. (ofte henter din arbejdsgiver dig dog uden beregning)
  • Flybillet tur/retur New Zealand ca. 11.000 kr. Vi kan hjælpe med tilbud på dette.
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Evt. vacciner

DEPOSITUM

Et depositum på vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum for Farm NZ udgør 3500 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.

ANNULLERInGSREGLer

  •  Annullering efter LOC (Letter of Confirmation er modtaget) men inden placering er fundet 50% af programprisen
  • Annullering efter en placering er fundet ingen refusion
    Vær opmærksom på at de faktiske udgifter som ikke refunderes: flybillet, visumgebyr, samt allerede betalte depositum
    For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Tilmeld

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.

Vigtig information!

ALOTT A/S er, som et resultat af corona-krisen, gået konkurs, og som følge heraf udbyder selskabet ikke længere rejser.