Farmarbejde i USA

Intro

Farmarbejde i USA - FarmALOTT

JOB PÅ LANDET I USA.

Vil du til USA, opleve de store vidder og være farmer med alt hvad dertil hører – så læs endelig videre.

Din arbejdsindsats og erfaring er en efterspurgt vare i USA – så har du landbrugserfaring, en uddannelse heri eller er i gang med din landbrugsuddannelse, og vil have din praktik i udlandet, så er dette program lige noget for dig.

USA er normalt lukket land, hvis man kunne tænke sig at komme derover for at arbejde for løn.

Du har som landbrugselev eller faglært landmand dog en enestående mulighed: nemlig at få et J1 trainee visum til landet. Du må så arbejde på en farm i op til 12 måneder i USA. Det kan vi hjælpe med!

Har du lyst til at opleve en farmers hverdag tæt på, køre det helt store maskineri, arbejde med kvæg, svin eller planteavl, bo lokalt og lære at tale et charmerende amerikansk? Har du brug for en praktikplads i forbindelse med din landbrugsuddannelse eller har du 5 års erfaring som f.eks. automekaniker og vil gerne afprøve din erfaring i USA?

Så lad ALOTT hjælpe dig med papirerne: visum, flybillet, placering og bolig.

Kun organisationer, der er godkendt som sponsor af de amerikanske myndigheder, kan hjælpe dig med det nødvendige visum, og det er vores samarbejdspartner.

Programmet er inddelt i to kategorier

Intern: Du er under uddannelse eller blevet færdig indenfor maksimum 12 måneder før din ankomst, og du har mindst 1 års praktisk erfaring. Se mere her

Trainee: Du har 5 års praktisk erfaring indenfor landbrug, men ikke nødvendigvis en uddannelse heri. Eller du har en afsluttet uddannelse som f.eks. maskinfører, slagter, landmand, automekaniker, håndværker osv. samt minimum 1 års erfaring indenfor dit fag.

Praktik i udlandet er med til at give uddannelsen et internationalt perspektiv, der er vigtigt i et erhverv, hvor en stor del af produktionen eksporteres til andre lande.

Er du i tvivl om du er en mulig kandidat til programmet, så ring endelig og få en snak med os, så dit amerikanske eventyr kan begynde!

Kort fortalt

Pris fra:

13.500,-

Alder:

18+

Kvalifikationer:

Under landbrugsudd. / udlært indenfor seneste 12 mdr eller min. 5 års landbrugserfaring

Varighed:

op til 12 måneder

Ankomst:

Året rundt

Løn:

Ja

Deltagere:

Ubegrænset

Bør bookes før:

Gerne 5 mdr inden afrejse

Generel information

Generel information

Hvor i USA
Der er placeringer forskellige steder i USA, men hovedsageligt i North / South Dakota, Minnesota og Montana

Startdatoer
Der er ikke nogen specifikke startdatoer, det bliver aftalt på individuel basis afhængig af erfaring og sæson og hvilken type af placering man søger.

Ansøgningsfrist
Der kan søges løbende året rundt, specielt for meget erfarne maskinførere samt uddannede landmænd. Ellers er der nogle deadlines som skal overholdes, for at vi kan nå at finde en placering til dig i den rigtige sæson og indenfor den type placering du ønsker.

 Alder
Du skal minimum være 18 år for at kunne komme på dette program.

Hvem er du?

  • Du har en ren straffeattest og har heller ikke tidligere haft noget på den
  • Du er fysisk fit, fleksibel, psykisk fit og socialt anlagt
  • Du har et godt niveau i engelsk
  • Du tager ikke ting så nøje, går ikke op i petitesser
  • Du har kørekort til bil, gerne traktor, truck eller andet
  • Du elsker dyr og landbrugsliv
  • Du er ikke ryger
  • Du er pålidelig, ansvarsbevidst og har en sans for humor
  • Du har en frisk stivkrampevaccination
  • Du er enten landbrugsuddannet eller har en baggrund og god erfaring indenfor landbrug eller andet efterspurgt fag, f.eks. mekaniker.

OBS – efterspørgslen på din erfaring er stor, og danskere er kendt for deres gode arbejdsmoral, så fortvivl ikke, hvis du ikke mener dit engelsk er perfekt. Selvom det er et krav, at du skal have et godt engelsk, så viser erfaringen af det lærer du hurtigt, hvis du har basis på plads, og vores samarbejdspartner har derfor sagt at erfaring vægter mere end sproget.

 

Hvad får du ud af det

  • Du vil lære om den amerikanske kultur
  • Du vil blive bedre til engelsk
  • Du forbedrer dit CV og dine chancer for job
  • Du vil lære om landbrug generelt
  • Du kommer til at lære naturen at kende
  • Du møder nye mennesker – nogle bliver venner for livet

Farmarbejde i USA - ALOTT Arbejde i USA - ALOTT Jobs i USA - ALOTT

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

Din arbejdstid afhænger meget af hvilken type placering du får. Generelt skal man som landmand være indstillet på lange arbejdsdage og ofte en 6 dages uge.

 Typiske farme vi placerer på
Der er typisk placeringer indenfor: Maskinstationer, Jordbrug/planteavl, Kødkvæg, Malkekvæg,
Svinefarme.

 Type af placering Sæson Ansøgningsfrist
 Field Crops – såning og høst Marts til november Start januar
 Custom Harvesting – maskinfører April til november Start januar
 Svin Året rundt Året rundt
 Cattle/beef Februar til november Start december

Løn
Lønnen er meget afhængig af hvilken type af placering, antallet af timer, og om det er med eller uden mad. Nogle steder betales der pr. time 7,5-10 $/timen og andre pr. måned 900-1200$, mens erfarne maskinførere kan ligge på 1800-2200$/måned + kost og logi.

Lønnen varierer meget fra stat til stat – ligesom skatten gør det. Den ligger mellem 14 og 24 % afhængigt af hvor i landet man bliver placeret. Uanset så er den lavere end i Danmark.

Arbejde i USA - ALOTT

Visum

 Du skal lave en visumansøgning og godkendes til et amerikansk arbejdsvisum. Vi hjælper dig gerne med papirarbejdet, men bemærk at du skal møde op personligt på ambassaden i København til et kort interview og for at indlevere de fornødne papirer. Mere info om alt dette følger efter tilmelding og vi hjælper dig hele vejen.

Support

Du er tilknyttet CAEP som organisation og kan altid få fat i dem i dagtimerne.

 

Boligforhold

Boligforhold

Afhængig af din placering og jobtype, kan boligforhold variere meget.

Indkvartering er kun sjældent sammen med familien. Hvis du er privat ansat, bor du oftest i et separat hus – eventuelt sammen med andre ansatte. Er du ansat af en maskinstation, bor du oftest i campingvogne, eller andre mobile enheder, da man her er på farten det meste af opholdet.

PRISER

PRIS 2020

Program pris 13.500 kr.

Heraf betales til 6.700 kr. til ALOTT og de resterende 1.120 US$ (svarende til ca. 6.750 kr.) til CAEP direkte. Da der afregnes i US$ tages der forbehold for varierende valutakurser.

INKLUDERET PROGRAMPRISEN

  • ALOTT Inclusive
  • Telefon interview på engelsk med ALOTT koordinator
  • Al hjælp til klargøring før din afrejse
  • Placering hos værtsfamilie/arbejdsgiver i USA
  • Visumdokumenter sendt fra USA
  • Hjælp med visumansøgning
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • ALOTT kompenserer for det CO2 aftryk din flyrejse sætter
  • Logi er inkluderet i programmet som en del af din løn. De fleste steder er mad også med, ellers er lønnen det højere

IKKE INKLUDERET I PROGRAMPRISEN

  • Visumgebyr: Dette er i to dele. 220 USD sevis fee betales til CAEP, når din placering er på plads + ca. 1200 kr. som betales online til den amerikanske ambassade
  • Transport til ambassaden i København ifm visumansøgning
  • Transport fra lufthavnen og til farmen, hvor du skal bo. Mellem 200-1000 kr. (ofte henter din arbejdsgiver dig dog uden beregning)
  • Flybillet omkring 7.000 kr. tur-retur – dette afhænger af, hvor du skal hen og hvad tid på året.
  • Rejseforsikring – obligatorisk gennem CAEP 125 USD pr. måned. Dette opkræves for den samlede periode online ved CAEP efter placering.

DEPOSITUM

Depositum
Et depositum på vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.
Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum for Farm USA udgør 3500 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.

ANNULLERInGSREGLer

  •  Annullering efter LOC (Letter of Confirmation er modtaget) men inden placering er fundet 50% af programprisen
  • Annullering efter en placering er fundet ingen refusion
    Vær opmærksom på at de faktiske udgifter som ikke refunderes: flybillet, visumgebyr, samt allerede betalte depositum
    For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Tilmeld

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.