Hunde i Sri Lanka

Åben for tilmelding 2023

ARBEJD MED HUNDE I SRI LANKA

Har hunde en særlig plads i dit hjerte og vil du gerne arbejde tæt sammen med dyrlæger og andre som brænder for at hjælpe hjemløse hunde? Så er dette program helt sikkert noget for dig!

Tag med til Sri Lanka og arbejd med hunde alt imens at du oplever kulturen på første række.

Livet for en hjemløs hund er ikke nemt i Sri Lanka. Viden om hundene, og dyr generelt, er ikke stor i Sri Lanka, og i modsætning til i Danmark, ser de ikke i lige så høj grad hunden som kæledyr. Der er mere hundredetusinde hjemløse hunde, som lider af sult, sygdomme, bliver mishandlet eller gasset ihjel.

De fleste hunde, der lever på gaderne, er i meget dårlig stand. Hun hundene producerer mange hvalpe, som bliver efterladte. De fleste er alt for små til at klare sig selv, så mange af dem dør af sult eller sygdomme.

Formålet med programmet er at give de lokale en bedre forståelse for hunde. De vaccinerer hundene, så man på den måde mindsker sygdomme som f.eks. rabies. En anden af deres opgaver er at sterilisere og kastrere så mange hunde som muligt, og på den måde formindske antallet af hvalpe.

Der er ikke kun hjemløse hunde på stedet, projektet hjælper også folk med hund som kæledyr, der ikke har råd til dyrlægebehandlinger.

Hvis du er interesseret i yderligere information, så læs videre her.

            

Kort fortalt

Pris fra:

12.200,-

Alder:

18+

Kvalifikationer:

Passion for hunde

Varighed:

Fra 3 uger

Ankomst:

Året rundt

Løn:

Nej - frivilligt

Deltagere:

25 deltagere på projektet

Bør bookes før:

Gerne 4-6 uger før afrejse

Kontaktperson: Linda

Generel information

Generel information

Hvor i landet er det
Projektet ligger i byen Galle i det sydlige Sri Lanka.

Startdatoer
Ankomst og afrejse er altid om lørdagen. Projektet har åbent året rundt.

Ankomst og Afrejse
Du skal ankomme til Colombo Bandaranaike International Airport om lørdagen i mellem klokken 6.00 – 10.00 eller 14.30 – 18.30. Her vil du blive mødt af en medarbejder, og kørt til din indkvartering i Galle, en tur på 2 timer. Her vil du møde de andre frivillige som alle bor i et stort fælles hus med plads til 46 personer.

Hjemrejsen er også lørdag, her kan du booke flyafgange mellem 9.00-13.00 og igen 17.30-21.30. Gør du det er der arrangeret transport tilbage til lufthavnen.

Ankomst og afrejse uden for disse tidspunkter er mulige, enten benytter man den af os arrangerede transport og venter evt. det ekstra i lufthavnen eller man kan tilvælge en privat transfer til 65 USD/ pr vej.

Ansøgningsfrist
Du skal gerne booke din rejse mindst 4-6 uger før planlagt ankomst til Sri Lanka. Programmet kan i visse perioder være fuldt booket, så kontakt os gerne, og vi vil gøre hvad vi kan for at opfylde dit ønske om startdato.

Alder
Der er ingen aldersgrænse, du skal bare være sund og rask.

Varighed
Minimum 3 uger og op til 20 uger. 

Antal deltagere
Der kan være op til 25 frivillige på projektet af gangen.

HØJDEPUNKTERNE INKLUDERER BLANDT ANDET

  • Du får en forståelse for en anden kultur omkring dyr og mennesker
  • Læring om Sri Lankas kultur, historie, mad, religion og sprog
  • Besøg lokale seværdigheder
  • Du møder andre mennesker fra hele verden

    

 

              
  

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver
Som frivillig på dette projekt vil du arbejde cirka 4-6 timer om dagen mandag til fredag. Arbejdstiden er typisk mellem 08:30 – 12.30 eller fra 12:30 – 16:30.

Der er mange forskellige opgaver heriblandt 

  • Hjælpe med fodring
  • Rengøring af bure
  • Lege og være sammen med hundene
  • Børste og tjekke om der er tæger osv.
  • Klippe klør og rense ører
  • Assistere når der skal gives medicin
  • Vandgymnastik på den lokale strand
  • Hvalpe hyggetime

Hvis du er under uddannelse eller uddannet dyrlæge kan du deltage på dette program i praktik – her vil dine opgaver være mere klinik baseret og du vil følge de lokale dyrlæger og assisterer hvor du kan og afhængig af dine evner. Prisen vil da være en smule højere, da der foregår mere supervision når det er som en del af en praktik. Spørg gerne ind til dette inden du tilmelder dig.

Fritid

Fælleshuset ligger kun 5 minutters gang, fra en populær surfer strand. Her opholder mange af de frivillige sig typisk, når de har fri. I nærheden af huset ligger også et shoppingcenter med cafeer og butikker.

Projektet arrangerer nogle hyggelige aktiviteter, som f.eks.

  • Mandag aften er det film aften
  • Onsdag aften får man yoga undervisning
  • En gang om måneden kan man komme på cykeltur i Sri Lanka

Du har fri i weekenderne, og her kan vores partner hjælpe med at booke diverse ture.

Værd at vide

  • Du rejser ned til en helt anden kultur, hvor mange religioner lever side om side
  • Du skal være forberedt på, at du somme tider ser noget, som ikke er rart. Mange af de hunde der kommer på centret har det ikke godt og der er mange op til 2.000.
  • Selvom der kun er max 25 frivillige på hunde-projektet, så vil du komme til at bo i et hus, hvor der er plads til 46 personer i alle aldre og mange nationaliteter.

Visum

For at rejse ind i Sri Lanka, skal du have et såkaldt ETA-turist visa. Du kan få et 30 dages ved indrejsen eller ansøge om et 180 dages inden ankomst. Du vil få yderligere information omkring visum, når du er tilmeldt. 

Support

Du vil få et 24 timers nødnummer til din lokale kontaktperson.

                 

                 

 

 

 

 

Boligforhold

Her skal du bo

Projekterne ligger i Galle området. Der er et fælleshus, som både rummer kontor til de ansatte og er hjem for de frivillige. Der er WIFI i huset, men du skal dog være opmærksom op at forbindelsen kan være ustabil. Vi anbefaler også at du evt. køber et SIM-kort i lufthavnen når du ankommer.

Huset har flere 4- eller 5 personers værelser. Der kan være 46 frivillige i alt. I huset er der opholdsrum, badeværelse og køkken.

Der bliver serveret 3 måltider om dagen, morgenmad, frokost og aftensmad. Det er typisk lokalt mad som ris og grøntsager.

Se billeder fra indvarteringen her

 

                  

                  

                  

KLIMA & BÆREDYGTIGHED

ALOTT greener

Vores partner i Sri Lanka opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.:

  • Sorterer deres affald
  • Genanvender så meget som muligt
  • Bruger solar paneler til opvarmning og strøm
  • Dyrker egne grøntsager i haven

PRISER

PRISER 2023

2 uger: 10.300 kr. 
4 uger: 12.600 kr.
6 uger: 15.200 kr.
8 uger: 17.250 kr.
10 uger: 20.200 kr.
12 uger: 23150 kr.
14 uger: 26.100 kr.
16 uger: 29.00 kr.
18 uger: 31.600 kr.
20 uger: 34.150 kr.

Der er mulighed for at kombinere forskellige projekter på Sri Lanka f.eks. nogle uger på hvert, det koster kun et lille administrationsgebyr til vores partner.

INKLUDERET I PRISEN

  • Hjælp, vejledning og forberedelse før afrejse
  • Afhentning i lufthavnen indenfor angivet tidsrum
  • Orienteringsmøde efter ankomst
  • Støtte fra et team med mange års erfaring
  • Sikker og enkel indkvartering i et gæstehus i Galle med andre frivillige
  • 3 måltider om dagen
  • En månedlig BBQ fest
  • En ugentlig yoga undervisning og film aften
  • En månedlig cykeltur
  • Alt nødvendigt udstyr og materialer
  • 24 timers hjælp og støtte i landet
  • Muligheden for at komme helt tæt på Sri Lankas kultur, historien, maden, religionen og sproget

HVAD ER IKKE INKLUDERET

  • Flybillet
  • Forsikring
  • Visum udgift  50 USD
  • Vaccinationer
NYHED 2023!  Lyst til at udforske Sri Lanka mere mens du er her. Hvad med at tage på en 7 dage/ 6 nætter Culture & Adventure tur? Mere information om dette fremsendes efter tilmelding.
 
 

DEPOSITUM

Et depositum vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositum udgør 15% af programprisen, dog minimum 2500 kr.

Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Du får besked om depositums betaling på mail, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter at din ønskede startdato er på plads.

Depositummet refunderes ikke.

ANNULLERINGSREGLER

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark – 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark – programmets fulde pris
  • Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke.
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr

Tilmeld

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.