Neuras Wine and Wildlife Estate

Intro

Neuras Wine and Wildlife Estate

Neuras, er en 14.500 hektar oase i ørkenen, med naturlige ferskvandskilder og frodige palmer. Som noget ganske særligt er Neuras også en vingård. Det er bare én af tre vingårde i hele Namibia. Her produceres årligt 12.000 flasker af verdens mest tørre vin.

På det lokale sprog, Koikoi, betyder Neuras “stedet af det forladte vand”.
Det primære fokus på Neuras er at bevare og udforske det spektakulære og fascinerende økosystem i området, der er hjemsted for mange dyrearter for eksempel gepard, leopard, hyæne, zebra og Kudu. Stedet bruges også som release site (udsætningssted) for dyr, der efter behandling på Wildlife Rescue, nu er blevet klar til genudsættelse. En flok semi-tamme geparder har deres liv her, da det ikke er muligt at sætte dem ud i den vilde natur igen, fordi de har haft tæt kontakt med mennesker.

Som frivillig kan du komme til at hjælpe med indsamling af data og udforskning af terrænet. Du kommer til at blive en brik i de løbende projekter, hvor der konstant er brug for ekstra hænder. På Neuras er der både lokale og internationale forskere og frivillige.

Ikke alene vil du hjælpe med forskningsaktiviteter, men hvis du har lyst, så har du også mulighed for at hjælpe med produktionen af Neuras’ vin. Her afhænger opgaverne af hvad tid på året det er.

Når du er på stedet, vil du have mulighed for at tage en dagstur til klitterne i Sossusvlei, som klart er et “must”, mens du er i Namibia. Du betaler et mindre gebyr til koordinatoren på projektet. Sossusvlei, som er meget kendt for sine røde sanddyner og døde træer, ligger omkring en times kørsel fra Neuras.

Neuras byder frivillige samt dagsbesøgende og overnattende gæster velkommen, og byder på aktiviteter som vinsmagning, vandreture og wildlife tracking.

Kort fortalt

Pris fra:

fra 4650,-.

Alder:

Fra 18 år.

Kvalifikationer:

Passion for arbejdet med dyr.

Varighed:

1 uge

Ankomst:

Året rundt

Løn:

Nej - frivilligt

Deltagere:

1-12

Bør bookes før:

Gerne 3 mdr inden afrejse

Kontaktperson: Linda

Generel information

Generel information

Hvor i Namibia
Den sydlige del af Namibia.

Startdatoer

Der arrangeres transport til Neuras fra hovedprogrammet hver lørdag.

 Varighed

1 uge som et tillæg til hovedprogrammet

Ansøgningsfrist
Gerne 3 måneder inden ønsket ankomst. I højsæsonen oplever vi at der er udsolgt flere måneder før, så kontakt os gerne i god tid hvis du ønsker at rejse i den danske sommer.

Alder
Fra 18 år.

Antal Deltagere
Der er plads til 12 frivillige af gangen.

 

Highlights

  • Du møder folk fra hele verden
  • Du forbedrer dine engelskkundskaber – sproget på projektet er engelsk
  • Du får større erfaring i at rejse
  • Du lærer om arbejdsforholdene i udlandet
  • Du får en forståelse for andre kulturer
  • Du udvikler dig personligt
  • Du får dit livs oplevelse!

Hvem er du?

  • Du interesserer dig for dyr, og deres velfærd
  • Du har lyst til at lære nyt
  • Du er åben og tolerant
  • Du kan lide at tage fat og kan arbejde i teams
  • Du syntes forskning er spændende
  • Du går ikke op i småting og er ok med at blive beskidt

Vaccinationer

Programmet har ikke et krav om vaccinationer. Du skal spørge din læge omkring vaccinationer til landet.
Der er meget lav risiko for malaria i området.

 

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

Opgaverne på Neuras kan se således ud:

  • Sporing og overvågning af geparder, leoparder, antiloper, hyæner og andre dyr i området.
  • Hjælpe med vinproduktionen – OBS – Dette er i bestemte perioder, og afhængigt af regn kan vi ikke garantere hvornår på året. Normalt omkring februar-marts.
  • Fotografere og identificere dyrearter, køn, migration osv.
  • Opsætning af kamerafælder ved vandhuller og andre steder, og derefter gennemgå dem
  • Vedligeholde området
  • “Bushwalks” og Game drives, hvor du får mulighed for at observere dyrene i deres rette element
  • Hjælpe til med optælling af dyr i området
  • Andre aktiviteter kan opstå imens du opholder dig på stedet, så din entusiasme og fleksibilitet værdsættes højt

Visum

For at deltage på dette program, skal du have et turistvisum, som du får ved ankomst til Namibia.

Du får yderligere besked efter vi har modtaget din tilmelding.

Support

Du vil have et 24 timers nødnummer, hvis der skulle ske noget på din rejse, og du har brug for at få hjælp. Der er desuden personale på farmen døgnet rundt, så du er i trygge hænder.

Boligforhold

kost og logi

Du kommer til at bo i en teltlejr, hvor du bor i stationære safari telte og deler telt sammen med en anden. Der er bad og toilet som deles mellem 4 telte. Der er et lækkert fællesområde, hvor du kan opholde dig, når du har fri. Der arrangeres somme tider sleep outs, hvor man sover under den afrikanske stjernehimmel. 

Der tilberedes 3 måltider om dagen for de frivillige. 

KLIMA & BÆREDYGTIGHED

KLIMA & BÆREDYGTIGHED

Vores partner i Namibia opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.

  • Bevidst reduktion af deres CO2-aftryk
  • Solenergi er den vigtigste kilde til elektricitet.
  • Solvarmeanlæg bruges til varmt vand i bruserne.
  • Bruser og toiletvand genanvendes efter rensning til at plante planterne.

PRISER

PRISER FOR PROGRAMMET 2022/2023

1 uger: 4.650 kr

Herudover kommer der udgifter til de udflugter der kan deltages i mens på Neuras. Det er helt frivilligt om man vil med på en, flere eller alle ture. Samlet vil udgifterne hvis alle tilvælges være ca. 1100 kr som afregnes direkte med koordinatoren på Neuras.

 

Volunteer Wine Tour

NAD 330.00

Quiver Tree sunrise breakfast & Hike

NAD 325.00

Hauchabfontein

NAD 110.00

Sossusvlei

NAD 1 485.00

Naukluft park Excursion

NAD 550.00

Hvad er inkluderet

  • Transport fra hovedprogram til Neuras og retur igen. Programmet kører lørdag til lørdag.
  • Indkvartering på projektet under hele dit ophold her
  • 3 daglige måltider under hele dit ophold og drikkevand
  • Oplæring i opgaverne af folk med god erfaring fra arbejde med afrikanske dyr og natur

Ikke inkluderet

  • Ture tilvalgt under ugens ophold på Neuras
  • Snacks og andre drikkevarer end vand

Tilmeld

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.