ÅBEN FOR TILMELDING 2023
RANCH HOMESTAY HORSE New Zealand
Tag med ALOTT til New Zealand og få en hesteoplevelse, du ikke vil være foruden, hvis du er vild med heste.
Dette program på New Zealand henvender sig til unge mennesker, der er bidt af en gal hest og som gerne vil Down Under og opleve livet i hestebranchen på New Zealand – det er kæmpestort. Arbejdet er ulønnet, men du får kost og logi under opholdet.
Du bliver en del af livet omkring hestene på gårde, stutterier, væddeløbsbaner eller hos jumperne, der deltager i konkurrencer landet over. Der er rigtig mange forskellige typer placeringer, og du matches bedst muligt ud fra dine ønsker, men også ud fra dine kvalifikationer. Den primære mening med dette program er, at give dig, som er bidt af en gal hest, muligheden for at opleve livet rundt med hestene på New Zealand. Et land, som går højt op i deres heste og som ser frem til Horse of the Year arrangementet. Det afholdes hvert år i marts.
Dette er ikke et ferieophold – det forventes at du, lige som de lokale, lever efter devisen: Work hard and have fun doing it.
Der er forskellige typer af placering. Fra et homestay, hvor du er en del af en familie – til en del af et team, der er på landevejen hver weekend pga. stævner. Fælles for dem alle er, at hesten er i centrum. Det er hårdt, beskidt og ofte mange timer, og der stilles krav til dig og din kunnen. Til gengæld vil du få en oplevelse de færreste har mulighed for at få.
Kort fortalt
Pris fra:
12.850
Alder:
18+
Kvalifikationer:
Udpræget hestemenneske Gode ridekundskaber
Varighed:
Fra 4 uger
Ankomst:
Faste startdatoer - se teksten
Løn:
Nej - frivilligt
Deltagere:
-
Bør bookes før:
Gerne 3 mdr inden afrejse
Generel information
Generel information
Hvor i New Zealand?
Der er placeringer over hele New Zealand.
Du starter i Auckland med 3 dage i byen. Du har tid til at komme dig over jetlag, udforske byen samt deltage i et informationsmøde med andre, der lige er ankommet. Herefter tager man videre ud til værtsfamilien.
Startdatoer
Ankomst i Auckland er søndag med mindre andet aftales. En endelig dato kommer, når du er accepteret på programmet. Her har du 3 dage på vandrehjem booket, inden det går videre til din værtsfamilie. Du har tid til at komme dig over jetlag, nyde lidt sightseeing og deltage i en Orientation hos vores partner.
Løn – kost – logi
Du vil på dette program som udgangspunkt ikke få løn, men arbejder for kost og logi. Grundet en ny lovgivning på New Zealand, skal der udbetales løn og betales skat af arbejdsgiver. Så på alle placeringer vil der blive lavet en arbejdskontrakt mellem dig som deltager og din værtsfamilie.
Du får udbetalt et fastsat beløb pr måned, som så samtidig opkræves igen af din værtsfamilie til dækning af kost og logi. Din arbejdsgiver sørger for at alt ordnes med skatteafregning, så det hele går op.
Ansøgningsfrist
Mindst 12 uger før ønsket ankomst. Vi kan sommetider hjælpe dig afsted med kortere varsel – ring gerne og få en snak med Linda.
Alder
18-30 år
Hvem er du?
- Du elsker at være udendørs, og har en passion for heste
- Du er fysisk fit, fleksibel, psykisk fit og socialt anlagt
- Du tager ikke ting så nøje, går ikke op i petitesser
- Du har kørekort til bil
- Du er ikke-ryger
- Du er ikke allergisk overfor nogle dyr
- Du er pålidelig, ansvarsbevidst, har en sans for humor og tør stille spørgsmål
- Du har en frisk stivkrampevaccination
- Du vejer max. 75 kg
- Du er en erfaren rytter
Highlights
- Du vil lære om New Zealandsk hesteverden
- Du vil blive bedre til engelsk
- Du vil opleve en natur uden lige
- Du lærer nye mennesker at kende – nogen bliver venner for livet
- Du kommer tæt på den New Zealandske kultur
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver
ALT hvad der har med heste at gøre!
Afhængig af din placering kan der være store forskelle. Du kan blive en del af et team som sammen skal sørge for, at alt kører på skinner. Lige fra fodring til mugning, flytte heste fra en fold til en anden, klargøre til konkurrencer – ja kort fortalt alt der er relateret til en hest.
Det er vigtigt du er indstillet på, at ridning ikke er din første prioritet. Nogle steder vil du aldrig komme på hesten, specielt ikke hvis den bruges i konkurrencer, og er vurderet til flere millioner kroner.
Nogle placeringer er mere familie prægede, hvor du indgår som en del af familien og, sammen med dem, får livet på gården til at løbe rundt – med alt hvad dertil hører: hestene, farmen og familielivet, som også inkluderer vasketøj, måske lidt babysitting og andre huslige pligter. Her får du lov at ride.
Afhængigt af stedet, kan dine arbejdsopgaver også være at reparere hegn, hente vand, rengøring i stalde og tage med til konkurrencer. Der er masser af muligheder for dig, der er vild med heste og gerne vil have en hverdag i deres dejlige selskab. Vi gør det bedste for at finde det match, der passer bedst til dig.
Arbejdstider
Du vil arbejde ca. 8-10 timer pr. dag, 6 dage i ugen. Arbejdstiden kan variere, da det kommer an på sæson, og hvilken type farm, du er på. På nogle farme er det mere og andre mindre – ligesom der kan være en del rejseaktivitet f.eks. ved stævner.
Typiske farme vi samarbejder med:
- Hesteavl/Stutteri
- Trekking farms – mest om sommeren
- Race tracks – væddeløbsheste (trav og galop)
- Jumpers – konkurrence ryttere
- Kombi-landbrug med hest som en stor del af farmen
- Familiefarme med heste
- Farmene, som vi placerer på, ligger oftest langt fra alting.
- Du vil derfor kunne opleve at bo på en farm uden stabilt internet, og WIFI er en sjældenhed.
Visum
For at kunne deltage på programmet i New Zealand, skal du have et Working Holiday Visum. Vi hjælper med at søge dette for dig.
Support
Hvis du har problemer i løbet af dit ophold som frivillig, så kan du altid benytte et 24 timers nødnummer du får adgang til, og få fat i en medarbejder hos INTERNeX, som så vil hjælpe dig.
KLIMA & BÆREDYGTIGHED
KLIMA & BÆREDYGTIGHED
Vores partner på New Zealand opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.
- Opfordre til grøn transport
- Være papirløs inden år 2025
- Bruge genanvendelige kontorprodukter
- Køre et kontor genbrugsprogram
- Bruger økologiske rengøringsprodukter
- Siger nej tak til plastik sugerør
- Slukke al elektronik på kontoret uden for arbejdstimerne
PRISER
PRIS 2023
12.850 kr. Ranch Homestay Horse
Du kan vælge mellem et 4, 8, 12, 16, 20 eller 24 ugers ophold på Homestay Horse.
Prisen er den samme, uanset antallet af uger du vælger. Rigtig mange af vores værter på hesteprogrammerne foretrækker lange placeringer, da de har brug for ekstra hænder og gerne vil have erfarne medarbejdere med fra start til slut specielt. Dette gælder specielt hvis værten deltager i “Horse of the Year”.
14.100 kr. Ranch Homestay Horse + Work & Travel
Ønsker du at blive på New Zealand efter dit farm ophold, kan du få jobhjælp ved at vælge programmet med Work & Travel pakken tilknyttet. Du vil da skulle deltage i et orienteringsmøde en af de første dage efter ankomst til Auckland.
INKLUDERET I PRISEN
- ALOTT Inclusive
- Skype interview med vores newzealandske samarbejdspartner
- Afhentning i lufthavn og transport til vandrehjemmet i Auckland
- 3 nætter i dormroom på vandrehjem i Auckland
- Visumgebyr 455 NZD
- Kost og logi er inkluderet på farmen
- Orienteringsmøde ang. Work & Travel – hvis dette er tilvalgt
HVAD ER IKKE INKLUDERET
- Flybillet
- Rejseforsikring
- Transport fra Auckland og til farmen, hvor du skal bo. Mellem 200-1500 kr.
DEPOSITUM
Et depositum vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositum udgør 15% af programprisen, dog minimum 2500 kr.
Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.
Du får besked om depositums betaling på mail, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter at din ønskede startdato er på plads.
Depositummet refunderes ikke.
ANNULLERINGSREGLer
- Annullering efter LOC (Letter of Confirmation er modtaget) men inden placering er fundet 50% af programprisen
- Annullering efter en placering er fundet ingen refusion
Vær opmærksom på at de faktiske udgifter som ikke refunderes: flybillet, visumgebyr, samt allerede betalte depositum
For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.
Tilmeld
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.