SYDAFRIKA - Wildlife Fotokursus og Conservation

Intro

Wildlife Fotokursus og Conservation

Guidet og undervist af en professionel fotograf, får du praktisk erfaring med Wildlife fotografering, samtidig med at det bidrager til bevarelsen af Sydafrikas vilde dyr og natur.

Dette program har til huse i det verdensberømte Greater Kruger Area – kendt for Big 5 og fantastisk natur.

I disse imponerende omgivelser, får du mulighed for at udvikle dine færdigheder indenfor fotografering, samtidig med at du hjælper med at sætte fokus på dyrelivet og naturbevaring. Hvis du har en drøm om, at tage fantastiske dyre- og naturbilleder, så er der ikke noget bedre sted i verden end her.

Uanset om du er helt nybegynder eller meget øvet fotograf, så er oplevelsen kæmpestor, hvis du synes Afrika er spændende. Der er nemlig sørget for udfordringer på alle niveauer.

Programmet er fokuseret på fotografering og på at lære dig at blive en bedre fotograf, men du bliver også en del af noget større. Du vil blive involveret i mange forskellige aspekter af afrikansk kultur, natur, undervisning, hands-on fysiske opgaver og masser af billedredigering!

Kort fortalt

Pris fra:

21.000 kr.

Alder:

18 - 60 år

Kvalifikationer:

Passion for fotografering og Afrikansk Wildlife

Varighed:

4 uger

Ankomst:

Året rundt

Løn:

Nej - frivillig

Deltagere:

-

Bør bookes før:

Gerne 3-4 mdr inden afrejse

Generel information

Generel information

Hvor i Sydafrika
Beliggende i hjertet af Sydafrikas berømte Big 5 Greater Kruger Area, er I omgivet af en række verdenskendte vildtreservater. Fokuspunktet for dette område er naturligvis Kruger National Park, som ligger kun 45 minutter fra lodgen, der danner base for din indkvartering.

Den nærmeste by er Hoedspruit, ca. 30 minutters kørsel fra indkvarteringen. Hver fredag er der en frivillig tur til byen. Dette giver dig mulighed for, at besøge supermarkeder og souvenirbutikker eller bare slappe af med en kop kaffe eller en is.

Når du ankommer til Sydafrika, flyver man typisk via Johannesburg, hvor der skiftes til indenrigsruten til Hoedspruit. Du skal ankomme søndag før kl. 16, hvor du så vil blive afhentet i lufthavnen, og herfra er der ca. 30 minutters kørsel til indkvarteringen. ALOTT kan hjælpe med at arrangere din rejse.

Har du lidt svært ved at forestille dig, hvad et ophold i Afrika indebærer, så læs mere her.

Startdatoer
Ankomst er altid en søndag på følgende datoer:

2020
Januar: 26.
Februar: 23.
Marts: 22.
April: 19.
Maj: 17.
Juni: 14.

Juli: 12.
August: 9.
September: 6.
Oktober: 4.
November: 1., 19.
December: 27.

Ankomst og afrejse
Du ankommer via Johannesburg til Hoedspruit, der ligger ca. 30 minutter fra programmet. Du skal senest lande kl. 16 den søndag du ankommer.

Der er også mulighed for at flyve ind til Nelspruit, der ligger ca. tre timer fra programmet, men så skal du senest ankommer kl. 13.

Din afrejse bookes til den søndag hvor dit program slutter 4 uger senere. ALOTT kan hjælpe med din rejse, hvis det ønskes.

Varighed
Opholdet varer 4 uger.

Ansøgningsfrist
Gerne 8-12 uger før ønsket ankomst, ønsker du at rejse med kort varsel, så kontakt os gerne.

Alder
18 år – ingen øvre aldersgrænse, dog skal deltagere over 60 have en lægeerklæring på engelsk som en del af deres tilmelding.

På dette program ser vi en højere gennemsnitsalder end på andre af vores projekter. Udover at være i 20erne er mange af deltagerne også i 30erne, 40erne og opefter.

Her er normalt en rigtig god stemning, hvor fokus er fotografering og wildlife og ikke alder.

 Hvem er du

  • Du er entusiastisk omkring fotografering, og har en passion for Afrika og Wildlife
  • Du har en god forståelse for engelsk
  • Har en ren straffeattest
  • Du medbringer eget kamera, linse, computer med Lightroom mm – pakkeliste følger efter tilmelding
  • Redigering foregår i Adobes Lightroom, og du vil bruge meget tid på at editere billeder, så det er en fordel at du har erfaring med computer.
  • Du har en frisk stivkrampevaccination
  • Viden om fotografering er en fordel, men ikke et krav, da projektet er bygget op, så det henvender sig til alle niveauer – fra nybegynder til professionel

Hvad får jeg ud af det?
En masse!

  • Du bringer dine evner som fotograf til et nyt niveau, hvad enten udgangspunktet er hobbyfotograf eller meget øvet kameraentusiast
  • Du oplever den afrikanske bush tæt på med dit kamera under kyndig vejledning ved jævnlige game drives
  • Du prøver at overnatte i bushen, lærer om stjernerne og spiser omkring bålet – det er vildt!
  • Du bor i det verdenskendte Greater Kruger Area i dit eget private reservat med deltagere fra hele verden
  • Du vil blive bedre til engelsk, også det faglige omkring foto
  • Du kommer til at lære naturen at kende og oplever ikoniske afrikanske dyr
  • Du møder nye mennesker – både lokale og internationale i et rart socialt miljø

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

Mens du lærer om fotografering, arbejder du samtidig som frivillig med din indsats og dine billeder, afhængigt af hvad der sker på stedet, og hvilke situationer der opstår.

Uge 1 – Fotografisk værksted
I den første uge af programmet deltager du i en omfattende workshop ledet af Samuel Cox, den professionelle fotograf, der har leveret billeder til National Geographic, African Geographic mm.

Han vil lære dig de grundlæggende hemmeligheder og højdepunkter indenfro fotografering, forklare hvordan du bruger dine kameraindstillinger, og hvad du skal fokusere på, når du tager billeder. Du får opgaver i at fange særlige situationer, farver, bevægelse, portrætter og meget mere, som alle gøre dig til en bedre fotograf og tage dine færdigheder til et højere fagligt niveau.

Sidst men ikke mindst, vil du lære at redigere dine fotografier i Adobe Lightroom – så dine billeder bedre kan skille sig ud fra mængden.

Uge 2, 3 & 4 – Praktisk frivilligt arbejde
Dine resterende uger vil blive brugt på at bidrage til at nå de bredere mål i the Greater Kruger Area (se mere i de følgende eksempler) samtidig med at du fortsætter med at udvikle dine fotografiske færdigheder hele tiden.

Folkene bag fotoprogrammet ønsker at give dig en realistisk ide om, hvad det er at være en professionel fotograf, som omfatter redigering og at lære, hvordan du bedst muligt kan bruge dine billeder.

Gennem de forskellige aktiviteter, vil de fortælle om, hvordan du laver billeder på National Geographic-niveau, hvordan du præsenterer dem i en sammenhæng, og hvordan du eksponerer dig selv, hvis du ønsker at komme bredere ud med din fotografering evt. som en karriere.

Der er forelæsninger om naturens udfordringer, og du modtager under hele forløbet vejledning, support og opfølgning.

Du lærer også hvordan man tager billeder til identifikation af dyrelivet i naturen, så dine billeder indgår som en del af den data, der bruges af biologer og forskere til at kortlægge dyreliv, natur og miljø i området.

Du vil løbende få opgaver, og i slutningen af de fire uger, vil du kune se at du har gjort fremskridt!

Eksempler på opgaver som fotograf på projektet

ID Kit
I samarbejde med forskningsafdelingen vil du hjælpe forskerteamet med at indsamle oplysninger til identifikation af dyr i de omkringliggende naturreservater ved blandt andet at tage billeder på game drives. Ved at tage klare og tydelige billeder af dyrelivet, vil forskerne være i stand til at identificere de enkelte dyr og rapportere om deres helbred, bevægelse og adfærd.

Projektet er en unik mulighed for at møde nogle af Afrikas mest ikoniske dyr og mennesker, samtidig med at du forbedrer dine fotografiske færdigheder – at tage billeder til identifikation er ikke så let som det lyder!

Makro
Brug dit kamera til at føre mennesker ind i verden under deres fødder med makrofotografering. Som frivillig fotograf udvikler du din forståelse for de mindre aspekter af naturen.

Du vil snart være fascineret af de små dyr, vi så ofte overser, når vi kigger efter de store. Det kan f.eks. være møgbillen bedre kendt som Dung Beetle (den der ruller elefantlort), guldsmeden og mange andre interessante små skabninger.

Foto Database
Du deler dine billeder med en database på projektet, der bruges til uddannelses- og forskningsmæssige formål. Billeder herfra sælges også online, og al overskuddet går direkte tilbage i de centrale forskningsprojekter på stedet.

Vi vil også kigge efter enhver mulighed for at bruge dine billeder til at hjælpe med at uddanne elever i de lokale skoler om dyr og natur og behovet for at bevare miljøet.

Fysisk arbejde – conservation
Sammen med lokale naturfonde og organisationer vil du ca. en gang i ugen, hjælpe med diverse opgaver i naturen, som f.eks. at fjerne invasive planter, indsamle affald, lave vandhuller, fjerne snarer/fælder mm. Du skal ikke være bekymret for din fysiske form – der er opgaver for alle, og der er brug for mange hænder.

Detaljer og redigering
Hver måned afholdes en fotokonkurrence. Fotograferne indleverer fem af deres yndlingsbilleder i håb om, at dette billede bliver valgt som det bedste af vores medarbejdere og frivillige. Det vindende billede bliver derefter månedens Facebook-cover. Du vil bruge mange eftermiddage på at redigere dine billeder, og der er hele tiden opfølgning og vejledning fra fototeamet. Du vil opdage hvor vigtige detaljer er!

  • Hvad vil jeg ellers blive involveret i?
    Fotografering af reptiler på et nærliggende reptilcenter – se billedet nedenfor
  • Overnatning i bushen for at øve din fotografering med lavt lys midt ude i et Big 5 reservat – hvis du er heldig kan du få nærbilleder af hyæner eller måske en leopard!
  • I weekender kan du få hjælp til at organisere kortere og længere ture til nærliggende attraktioner, herunder den verdensberømte Blyde River Canyon og The Panorama Route. Der er masser af muligheder for at opleve området.
    Uanset om du er på udkig efter en sabbatårsrejse, erhvervserfaring eller bare en karrierepause, er dette en oplevelse, der giver dig nye færdigheder, nye venner og et glimt af den smukke afrikanske natur. I weekender kan du få hjælp til at organisere kortere og længere ture til nærliggende attraktioner, herunder den verdensberømte Blyde River Canyon og The Panorama Route.

VÆRD AT VIDE

Ud over de computere hvor der lavces optegnelser på og en Mac, til at dele billeder, er der ikke udstyr til rådighed. Du skal selv medbringe kamera, linser, hukommesleskort, adapter og egen laptop med Adobe Lightroom, hvor du vil få et indgående kendskab til at redigere dine billeder.

Der kommer en udførlig pakkeliste efter tilmelding, men hvis du allerede nu vil vide mere er du velkommen til at kontakte os.

VISUM

 Du modtager et gratis 90 dages turistvisum i lufthavnen ved indrejse til Johannesburg (før du forbinder til lufthavnen Hoedspruit). Du skal gerne have en eller to tomme sider i passet, og det skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter planlagt hjemrejse.

Bemærk: Når du ansøger om dit visa ved indrejse, er det vigtigt, at du markerer, at du kommer ind i Sydafrika som turist og at formålet med din indrejse er ferie. De lokale immigrationsmyndigheder kan undertiden forvirre ‘frivilligt arbejde’ med ‘arbejde’, der kan komplicere din indrejse.

SUPPORT

På projektet hvor du bor, holder også de ansatte og kontaktpersonen for de frivillige til, så du vil have support døgnet rundt, så længe du er her. På stedet på alle de andre internationale frivillige, en del af de ansatte og ledelsen, så du er aldrig alene. Det føles lidt som en stor familie.

Forløb

Eksempel på en uges forløb

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag
MorgenFotografi - vandfald / landskaberConservation - Fjernelse af invasive planterFotografi - Game Drive Fotografi - SolopgangFotografi - Game DriveWeekendture - frivilligt tilvalg Weekendture - frivilligt tilvalg
Formiddag Projekt møde Præsentation om krybskytteri, efterfulgt af billedredigering Retur til lodgenFotoredigeringFotokritik
Eftermiddag Fotografi - Macro bush walk Fotografi - Game DriveConservation planlægning, efterfulgt af billedredigeringCommunity - Conservation Fotoredigering og frivillig tur til byen
Aften Overnight camp - fotografi af stjernehimlenLight PaintingQuizBraii (grill aften)

Boligforhold

Kost og logi

På 18 hektar jord og omgivet af vildtreservater, ligger denne indbydende stråtækte lodge. Her kan du nyde en stor swimmingpool og stedets smukke landskab tjener som hjem for impala, vildsvin, bushpig, nyala og en stor mangfoldighed af fugleliv. Her kan du spise, slappe af og socialisere med medstuderende, frivillige og ansatte.

Du får tre måltider om dagen. Både frokost og aftensmad laves af køkkenpersonale, og serveres i fælleshuset. Morgenmad er tag-selv og du har hele dagen adgang til toast, frugt, kaffe, te og rent vand.

Du bor i deleværelser i hovedbygningen med 4 eller 6 andre frivillige.

Der bliver gjort rent hver dag, det er mulig at få vasket tøj en gang i ugen for bare 30 kr. pr. maskinefuld, og så kan du købe adgang til internet for ca. 300 kr. for 4 uger (bemærk at kvaliteten kan være svingende).

Ønsker du en mere privat indkvartering, så kan du forespørge på at få et enkelt- eller dobbeltværelse i en af de runde stråtækte små huse, kaldet rondavels. Der er en merpris for at opgradere din indkvartering, der afhænger af, hvad der er til rådighed.

Klima & bæredygtighed

Klima & bæredygtighed

Vores partner i Sydafrika opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.

  • De fleste retter er vegetariske, med grøntsager fra lokalområdet.
  • De prøver at blive plastikfrie. De har forbudt ting som balloner og glitter. Det er dog svært at blive helt plastik fri på grund af almindelig emballage, men de gør deres for det.
  • Genanvender emballage alle steder, hvor det er muligt
  • Alle får en snak omkring, hvad man selv kan gøre for at hjælpe med til at beskytte miljøet.
  • Alle frivillige får at vide at de skal spare på vand og elektricitet.

PRISER

PRISER FOR PROGRAMMET 2020

4 uger: 21.000 kr.

PROGRAMMET INKLUDERER

  • ALOTT Inclusive
  • Forberedelse hjemmefra med rådgivning om diverse praktiske ting samt pakkeliste, så du er bedst muligt forberedt på din oplevelse
  • Afhentning i lufthavnen og transport tilbage til lufthavnen
  • Intensiv fotokursus med professionel fotograf
  • Al projekt-transport under hele opholdet
  • Indkvartering i fast bygning eller Rondavels
  • Kost under hele projektet, 3 måltider om dagen på projektet
  • Lokal kontaktperson 24/7 under hele opholdet
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Vi kompenserer for det CO2 aftryk, det laver, når du flyver ud til din destination
  • Certifikat for deltagelse efter hjemkomsten

PROGRAMMET INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Forsikring
  • Vaccinationer
  • Internet
  • Udgifter til eksterne ture

Depositum

Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositummet for Wildlife fotokursus og Conservation udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.

Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark – 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark – programmets fulde pris
  • Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Tilmeld

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet. 

Læs også