Intro
UNDERVIS I SRI LANKA
Har du en lærer i maven, eller har du lyst til at opleve en anderledes kultur meget tæt på? Så tag med til Sri Lanka!
Hvis du elsker at arbejde med børn, og ønsker at få international erfaring med træningsøvelser, vil dette frivillige projekt i Sri Lanka fremme din karriere, udvide din horisont, give gig personlig udvikling og ikke mindst forbedre dit CV. Med fritid på aftener og i weekender, er der gode muligheder for at rejse rundt og se dig omkring i Sri Lanka.
Undervisningen gør en stor forskel i de lokales liv. De vil gennem din undervisning lære ting, de ellers højst sandsynligt aldrig ville have lært. Dette gælder særligt de unge munke, som lever i et meget lukket samfund, hvor den viden, der kommer ind udefra er begrænset. Drengene er enormt nysgerrige, specielt på at lære om pop-kulturen, som de har hørt om, men ikke rigtig kender til. Et godt eksempel som en frivillig oplevede, var at en dreng troede at Spiderman var en rigtig mand, og var meget nysgerrig på, hvordan det lige kunne lade sig gøre.
På projektet ‘Women Empowerment’ lærer kvinderne at tage større styring over deres egen tilværelse. De har det som regel godt i Sri Lanka, men man ser stadig på en kvinde, som værende den person der er hjemme, og tager sig af det huslige. Her får kvinderne en mulighed for at komme ud og gøre noget for dem selv, lære om andre kulturer samt blive undervist i engelsk.
Børnene i Sri Lanka nyder godt af engelskundervisningen, og du vil opleve, hvordan man på bedste vis kan lege sig til læring. Du skal ved tilmeldingen vælge hvilket område du vil arbejde med. Hvis du er interesseret i yderligere info – Så læs med 😊
Kort fortalt
Pris fra:
9.500,-
Alder:
18+
Kvalifikationer:
Gode engelske kundskaber
Varighed:
Fra 2 uger
Ankomst:
Året rundt
Løn:
Nej - frivilligt
Deltagere:
1-8 deltagere
Bør bookes før:
Gerne 2-3 mdr. inden afrejse
Generel information
Generel information
Hvor i landet er det?
Projekterne er alle beliggende i byen Galle, i det sydlige Sri Lanka.
Startdatoer og varighed
Ankomst og afrejse er om lørdagen. Der kan være nogle datoer, hvor de holder ferie, så spørg altid ind inden du booker, så undersøger vi det for dig.
Varigheden er fra 2 uger til 12 uger.
Alder
Fra 18 år.
Ansøgningsfrist
Du skal gerne booke din rejse 2-3 måneder før planlagt ankomst dag til Sri Lanka, men hvis du gerne vil afsted før, så kontakt os gerne, og vi vil gøre hvad vi kan.
Ankomst og Afrejse
Du skal ankomme til Colombo Bandaranaike International Airport om lørdagen mellem klokken 7-17. Her vil du blive mødt af en medarbejder, og kørt til de frivilliges hus, hvor du mødes med andre deltagere. Turen fra lufthavnen tager cirka 2 timer.
Hjemrejsen er lørdag, hvor du vil blive transporteret til lufthavnen, så du kan nå et fly efter kl. 11.00.
Projekter
PROJEKTERNE
Herunder kan du se, hvilke projekter der tilbydes. Du vælger selv, hvilke du kunne tænke dig at deltage i, og du har mulighed for at skifte undervejs, hvis der er plads.
Er du mere interesseret i at arbejde med skildpadder på Sri Lanka, så er det denne vej.
Undervise Børn
Tilgængelighed: Året rundt
Arbejdsdage: Mandag til fredag. Der er både morgenklasser og eftermiddags klasser.
Alder: Børnene er mellem 6 og 16 år.
Krav: Alle kan deltage på dette projekt, bare man har gode engelskkundskaber.
Antal deltagere: Der kan være op til 10 frivillige på dette projekt.
Det nuværende uddannelsessystem i Sri Lanka står over for flere store udfordringer i forbindelse med kvalitet af undervisning og undervisningsmateriale. Lærerne får ikke de ressourcer, de skal have for at få en god læreruddannelse. Der er mangel på lærere til engelskundervisning, og engelsk er yderst vigtigt, da Sri Lanka er en populær og voksende destination for turisme.
Du vil på dette projekt arbejde på de lokale skoler og børnehaver, hvor du hjælper de loklae lærere. Børnene er meget ivrige efter at lære, og det gør det sjovt at deltage. Formålet med undervisningen er at lægge et godt fundament for elevernes engelskfærdigheder.
Du deltager i skolen og hjælper læreren, men der vil muligvis også være nogle timer om eftermiddagen, hvor du hjælper med lektiehjælp.
Undervisningen indebærer grundlæggende alfabet, tal, grammatik og kreative aktiviteter.
Medens den viden, du giver, vil gavne børnene på et praktisk niveau, vil de fleste være enige om, at intet er mere værdifuld end den kærlighed og opmærksomhed, som du giver dem.
Undervise munke i engelsk
Tilgængelighed: Januar, februar, marts, maj, juni, juli, september, oktober, november
Arbejdsdage: Mandag til fredag mellem klokken 8-10. Derefter vil der være planlægning af næste dag, så du skal regne med at holde fri om eftermiddagen.
Krav: Det anbefales man har et TEFL bevis for at deltage på dette projekt, men hvis du er lærer eller har rigtig gode engelskkundskaber, vil du også kunne deltage.
Oplæring: Du vil få oplæring af programlederen på de første dage. Projektkoordinatorer hjælper derefter på selve projektet (med ideer til lektionsplaner og levering), og lærerne leverer læseplaner eller lærebøger.
Antal deltagere: Der kan være op til 5 frivillige på dette program
Pirivena (Buddhist Monk Schools) i Sri Lanka
Unge munke, der bor i Pirivena, studerer og praktiserer Buddhisme og bliver undervist i andre fag som, sanskrit, historie, astrologi mm.
Udover undervisning er Pirivena også det sted, hvor de unge munke trænes af deres ”Masters” til at følge de regler og forskrifter, der findes i Buddhisme.
Mange munke er ivrige efter at lære engelsk som en del af deres uddannelse, men mange Pirivenas mangler den nødvendige finansiering til dygtige engelsklærere. De får kun omkring 40 minutters undervisning om dagen af lærere som ikke er rustet til at undervise i emnet. Derfor sker der en meget begrænset udvikling, og derfor er der et behov for dygtige engelsktalende frivillige til at lære dem de grundlæggende regler, samt give dem en forståelse for omverdenen.
Dette projekt vil du opleve to meget forskellige verdener der mødes, og du kan forvente selv at lære et par ting fra disse fascinerende mennesker i løbet af programmet.
Du vil undervise engelsk på grundlæggende og mellemliggende niveauer. Eleverne vil være i alderen fra 11 til 19 år. Undervisningen ligger altid om formiddagen. Du får hjælp fra de ansatte på projektet til at planlægge undervisningen, og få kreative ideer til undervisningen og lektieplanlægning.
Der vil være mellem 2 til 15 elever i et klasseværelse, og du kan forvente at arbejde i små grupper eller med hele klassen. Du skal være opmærksom på, at der er meget få undervisnings-ressourcer til rådighed.
Women Empowerment
Tilgængelighed: Januar, februar, marts, maj, juni, juli, september, oktober, november
Arbejdsdage: Mandag til fredag, 2-3 timer om dagen. Der vil forekomme en del timer til planlægning af undervisningen.
Krav: De anbefaler man har et TEFL bevis for at deltage på dette projekt, men hvis du er lærer eller har rigtig gode engelskkundskaber, vil du også kunne deltage. Programmet er kun for kvinder.
Oplæring: Du vil få oplæring af programlederen på de første dage. Projektkoordinatorer hjælper derefter på selve projektet (med ideer til lektionsplaner og levering), og lærere leverer læseplaner eller lærebøger.
Antal deltagere: Der kan være op til 8 frivillige på dette program
De Sri Lankanske kvinders tilværelse er slet ikke dårlig – de har det generelt godt og nyder en højere status end i mange andre asiatiske lande. Men synet på kvinder er meget traditionelt og de fleste er stadig afhængige af mænd.
De fleste kvinder er blevet gift i en meget ung alder, og kommer derfor ikke i skole, da det forventes, at de tager sig af de huslige pligter og børnene.
Hvis de endelig måtte ønske sig et job, er det kun få jobs, der anses for passende til en kvinde – typisk børnepasning, madlavning, rengøring og lign.
Undervisning, inklusiv universitets uddannelser er gratis for både piger og drenge i Sri Lanka, så langt de fleste kvinder kan sagtens læse. Men borgerkrigen satte den sociale udvikling og synet på kønsrollerne på pause.
Undervisningen på Women Empowerment er blevet yderst populær blandt kvinderne, og gennem engelskundervisningen hjælper vi dem med at bryde igennem “glasloftet” og opnå højere status på arbejdsmarkedet. For mange af dem, er det, at være sammen med de frivillige, en pause fra deres daglige rutiner.
Fritid
De frivilliges hus ligger kun 5 minutters gang fra en populær surfer strand. Her opholder mange af de frivillige sig typisk, når de har fri.
I nærheden af huset ligger også et shoppingcenter med cafeer og butikker.
Projektet arrangerer nogle hyggelige aktiviteter:
- Mandag aften er filmaften
- Onsdag aften er der yoga undervisning
- En gang om måneden kan arrangeres cykeltur i området og i naturen
- Du har fri i weekenderne, og her kan vores partner hjælpe med at booke diverse ture lidt længere væk.
Højdepunkterne inkluderer blandt andet
- Du oplever her den sjældne mulighed for at arbejde tæt sammen med de unge munke og andre lokale studerende, både børn og unge voksne på forskellige uddannelsesinstitutioner i Sri Lanka
- Du lærer om Sri Lankas fascinerende kultur, historie, mad, religion og sprog
- Besøg på lokale seværdigheder
- God erfaring i at bruge det engelske sprog
- Du møder frivillige fra hele verden
Værd at vide
- Du rejser ned til en helt anden kultur, hvor mange religioner er blandet
- Du skal være opmærksom på, at du skal vælge hvilket område du vil arbejde med, når du tilmelder dig
Visum
For at rejse ind i Sri Lanka, skal du have et ETA-tourist visa. Dette gælder kun i 30 dage, så hvis din rejse til Sri Lanka er længere end 30 dage, skal dit ETA forlænges. Dette kan gøres i landet og vores lokale partner hjælper. Visummet koster normalt 35 USD men det er gratis frem til 31. januar 2020.
Du vil få yderligere information omkring visum, når du er tilmeldt.
SUPPORT
Du har adgang til 24/7 nødnummer, der er overvågning og personale til stede hele tiden.
Boligforhold
HER SKAL DU BO
Du vil bo sammen med de andre frivillige i et hus i Galle. Det er også her vores partner har kontor.
Huset er dedikeret til de frivillige, og der er WiFi. Dog skal du være opmærksom på, at forbindelsen ikke altid er den bedste.
Vi anbefaler dig at købe et SIM kort i lufthavnen, når du ankommer.
Huset har flere 4- og 6-personers værelser samt opholdsrum, badeværelser og køkken. Der kan være ca. 40 frivillige i alt.
Der bliver serveret 3 måltider om dagen, som typisk er lokal mad med ris, grøntsager mm.
Klima & bæredygtighed
Klima & bæredygtighed
Vores partner i Sri Lanka opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.:
- Sorterer deres affald
- Genanvender så meget som muligt
- Bruger solar paneler til opvarmning og strøm
- Dyrker egne grøntsager i haven
PRISER
PRISER FOR PROGRAMMET 2020
2 uger 9.500 kr.
3 uger 11.100 kr.
4 uger 11.900 kr.
5 uger 13.300 kr.
6 uger 14.400 kr.
7 uger 15.500 kr.
8 uger 16.900 kr.
9 uger 17.900 kr.
10 uger 18.800 kr.
11 uger 19.900 kr.
12 uger 21.100 kr.
PRISEN INKLUDERER
- ALOTT Inclusive
- Hjælp, vejledning og forberedelse før afrejse
- Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
- Afhentning i lufthavnen
- Transport tilbage til lufthavnen
- Orienteringsmøde efter ankomst
- Støtte fra et team med mange års erfaring
- Sikker og enkel indkvartering i et gæstehus i Galle med andre frivillige
- 3 måltider om dagen
- En månedlig BBQ fest
- En ugentlig yoga undervisning og film aften
- En månedlig cykeltur
- Alt nødvendigt udstyr og materialer
- 24 timers hjælp og støtte i landet
- ALOTT kompenserer for det CO2 udslippet for din flyrejse til Sri Lanka
- Information om undervisningsmetoder og teknikker, sproget, kulturen og religionen
PRISEN INKLUDERER IKKE
- Flybillet (ALOTT kan hjælpe med flybillet)
- Forsikring (ALOTT kan give dig et godt tilbud på forsikring)
- Visumomkostninger – cirka 35 USD (dog gratis frem til 30. januar 2020)
- Vaccinationer
Depositum
Et depositum vil blive opkrævet for at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.
Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.
Depositum for programmet udgør 50 procent af programprisen:
- 2 uger: 4.450 kr.
- 3 uger: 4.950 kr.
- 4 uger: 5.650 kr.
- 5 uger: 6.100 kr.
- 6 uger: 6.750 kr.
- 7 uger: 7.350 kr.
- 8 uger: 7.800 kr.
- 9 uger: 8.450 kr.
- 10 uger: 9.050 kr.
- 11 uger: 9.650 kr.
- 12 uger: 10.100 kr.
Annulleringsregler
- Annullering 31-90 dage før afrejse fra Danmark – 50% af programmets pris
- Annullering 0-30 dage før afrejse fra Danmark – programmets fulde pris
- Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke.
- For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.
Tilmeld
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.