Wildlife NEW ZEALAND

Intro

Wildlife NEW ZEALAND

CONSERVATION & KIWI PROTECTION

På dette program vil du få en speciel oplevelse i et jungle lignede område i det nordlige New Zealand, hvor du vil hjælpe med at beskytte New Zealands nationalfugl Kiwien.

Forestil dig en skov, der minder meget om en jungle – hvor kun meget få mennesker har gået igennem de sidste 40 år. Naturen har selv skabt et utroligt levende område, hvor træer skyder op til skyerne, og jorden er dækket af et tæppe af vådt mos, hvor luften er fugtig og duftende.

Midt i al camouflagen af hundredvis af forskellige former for grøn, finder du den berømte Kiwi fugl.

KIWIEN er en lille, snøftende strudsefugl, der er New Zealands nationalsymbol. Den er aktiv om natten, hvor den går rundt på skovbunden og leder efter mad.

Selvom den har små vinger, kan den ikke flyve og indtil mennesket blandede sig i naturen, var det heller ikke nødvendigt.

Men efter at rovdyr er blevet introduceret, først med maorierne og senere med europæerne bl.a. i form af rotter, hunde og katte, er den naturlige balance i fødekæden ødelagt.

 Disse rovdyr gør stort indhug i bestanden af kiwier på New Zealand, så kiwien er truet når rovdyrene ikke kan holdes under kontrol.

Selvom kiwien ser meget sød ud, kan den godt blive hidsig, hvis man nærmer sig dens territorium. Den kan sparke og rive med dens knivskarpe kløer. Kiwien bliver meget hurtig stresset, og dør ofte af hjertestop, så du vil ikke få hands-on opgaver med Kiwien, da det kan være farligt for den.

Du vil være med til at studere og bevare dyrene i ”junglen”, alt imens du bor enkelt og meget miljøvenligt. For ikke nok med at projektet her går ud på at bevare natur og dyr, så går man på projektet meget op i at opføre sig så miljørigtigt som muligt.

Du vil komme til at vandre ved vandfald, identificere gamle træer, komme på natture, hvor der søges efter ål og selvlysende orme. Du vil opleve at sove i midten af skoven og lytte til kiwi fuglene. På dette projekt vil du være i ét med naturen som aldrig før. Og her kan du være med selvom du har en skræk for giftige slanger og insekter – her er ingen giftige dyr!

Stedet tager ikke imod turister, og du vil være ca 250 km væk fra en større by. Dem der arbejder på projektet mener, at hvis de ser 2 biler om dagen, ja så er der trafik prop!

Ta´ med os på denne unikke oplevelse ude i New Zealands smukke natur, og giv en hånd ved bevarelse af den charmerende Kiwi fugls naturlige levesteder.

Kort fortalt

Pris fra:

12.900,-

Alder:

18+

Kvalifikationer:

Passion for conservation og uberørt natur - Ikke for sart

Varighed:

Fra 2 uger

Ankomst:

November - marts

Løn:

Nej - frivilligt

Deltagere:

8

Bør bookes før:

Gerne 2 mdr. inden afrejse

Generel information

Generel information

Hvor i New Zealand?
Whangarei

Startdato
Projektet kører hen over den New Zealandske sommer fra november til marts.

2020:
Januar: 6., 13.
Februar: 3., 10.
Marts: 2., 9., 16., 23.

Varighed
2-4 uger.

Antal deltagere

Der kan være op til 8 deltagere på projektet af gangen.

Ansøgningsfrist
Book gerne 2 måneder før afrejse

Alder
Fra 18 år

 Hvad får jeg ud af det?

  • Du vil lære at nagivere i en jungle
  • Du vil lære om identifikation og kortlæsning
  • Du vil få en naturoplevelse ud over det sædvanlige
  • Du vil lære om et bæredygtigt miljø
  • Du får dit livs oplevelse
  • Dine engelskkundskaber bliver forbedrede
  • Du får en bedre forståelse af andre kulturer

Hvem er du?

  • Du har en passion for miljø og naturbevaring
  • Du har en god fysisk og psykisk form (skal kunne vandre flere kilometer i jungle med bagage)
  • Du går ikke op i små petitesser, og tager tingene som de kommer
  • Du har en god humor, er åben og villig til at tage fat
  • Du er en team player
  • Og du er klar til at blive beskidt
  • Du ønsker dig at komme langt væk fra byens stress og jag

Ankomst og afrejse
Du skal ankomme til Auckland om fredagen, hvor du vil være i 3 dage. Mandag tager du bussen fra Auckland til Whangarei, hvor du vil blive mødt, og så starter du på projektet.
Du slutter projektet i den sidste weekend du er der. Der er ikke inkluderet transport tilbage til Auckland, men kontakt os gerne så vi kan hjælpe dig med det. Måske du skal videre og se landet.

Lær mere om kiwien
Du kan følge linket her og lære mere om den meget charmerende og specielle Kiwi fugl.

Frivilligt arbejde med dyr – ALOTT Frivilligt arbejde med dyr – ALOTT Frivilligt arbejde med dyr – ALOTT

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

  • Du vil komme til at lære om konservering og bevaring af Kiwi fuglen og andre specielle dyr
  • Havearbejde
  • Malerarbejde
  • Vedligeholdelse
  • Bygge shelters

Måden man hjælper Kiwierne på, er at beholde antallet af rovdyr nede. Og det at de frivillige altid er der, og holder styr på skoven, hjælper med at holde dem væk. Der er ikke noget hegn rundt om skoven, for så længe man kan holde rovdyrene nede, behøver man ikke et hegn.

Du vil komme på vandring i junglen om natten, og det er en helt unik oplevelse, for det er her Kiwi fuglene er fremme. Så her er der mulighed for at opleve denne charmerende fugl i sit naturlige element. Der er ikke mange fra New Zealand, der får samme chance.

Arbejdstid
Du skal forvente at arbejde 6 timer dagligt, 6 dage om ugen.

Værd at vide

  • Det er et meget miljøbevidst program
  • På dette projekt kan du måske være den eneste frivillige, men du er altdi sammen med din koordinator/forsker
  • Det er et projekt hvor du er langt væk fra alt – så her kommer du helt ned i gear, væk fra hverdagens stress

Visum

 For at deltage på projektet skal du have et New Zealandsk turistvisum. Dette skal søges online og koster 35$. Du vil få yderligere information på mail, når du er tilmeldt. Hvis du skal kombinere projektet med f.eks. Ranch Stay, og er i landet i mere end 90 dage, så skal du have et Working Holiday visum. Det kan vi hjælpe dig med. Kontakt os gerne omkring dine ønsker.

Support

Du vil have et 24/7 Nødnummer, hvis der opstår noget, og du ikke kan tage den med koordinatoren på stedet.

Boligforhold

Kost og Logi

Du vil få 3 måltider om dagen, og skal selv være med til at forberede maden.

For at gøre det så bæredygtig og miljørigtigt som muligt, har projektet valgt at bygge fleksible rum. Køkken, bad, soverum og opholdstue er lavet ud af genbrugs containere. Projektet samler regnvand, som de bruger som drikkevand og vand til at vaske sig i. Strømmen fås via solfangere på taget, som får generatoren i gang. Om aften får man ”candle light dinner”.

Der er en køkkenhave, hvor man vil få sine friske råvarer fra.

På projektet går de meget op i at genbruge ting, og går meget op i miljø og bevaring af naturen. Generatoren er kun tændt et par timer om aftenen, for at få opladet diverse ting.

Du kan vaske undetøj og strømper i hånden på projektet, men skal du have vasket større stykker tøj, kan dette gøres på møntvaskeri i en by 50 km derfra.

Har du lyst til at gå linen helt ud mht til at være i naturen, så kan du booke dine overnatningr i et træ-telt hjemmefra. Altså, du kan vælge om du vil sove i et telt oppe i træerne. På denne måde kommer du virkelig tæt på naturen! Men det skal bookes hjemmefra, og vi kan ikke garantere plads.

Frivilligt arbejde med dyr – ALOTT

KLIMA & BÆREDYGTIGHED

KLIMA & BÆREDYGTIGHED

Vores partner på New Zealand opfordrer til en bred vifte af miljøvenlige gøremål f.eks.

  • Opfordre til grøn transport
  • Være papirløs inden år 2025
  • Bruge genanvendelige kontorprodukter
  • Køre et kontor genbrugsprogram
  • Bruger økologiske rengøringsprodukter
  • Siger nej tak til plastik sugerør
  • Slukke al elektronik på kontoret uden for arbejdstimerne

PRISER

PRISER 2020

2 uger: 12.900 kr.
3 uger: 15.500 kr.
4 uger: 17.900 kr.
5 uger: 20.500 kr.
6 uger: 22.900 kr.
7 uger: 25.500 kr.
8 uger: 27.900 kr.

INKLUDERET I PRISEN

  • ALOTT Inclusive
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Afhentning i Auckland lufthavn
  • 3 nætter på et vandrehjem ved ankomst
  • Kost og logi på projektet
  • 24 timers nødnummer
  • Transport fra Auckland til Whangarei (Med bus)

HVAD ER IKKE INKLUDERET

  • Flybillet
  • Kost i de 3 dage i Auckland
  • Transport fra Auckland til projektet og retur
    Forsikringer

DEPOSITUM

Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet.

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum for programmet udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.

ANNULLERINGSREGLER

  •  Annullering efter LOC (Letter of Confirmation er modtaget) men inden placering er fundet 50% af programprisen
  • Annullering efter en placering er fundet ingen refusion
  • For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Frivilligt arbejde med dyr – ALOTT

Tilmeld

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at tilmelde dig programmet.