Tim på dyk i Mexico

Her kan du møde Tim, der har været i Mexico for at dykke og deltage i marineprogrammet, som ALOTT tilbyder sammen med professionelle biologer, dykkere osv.


Hej ALOTT

Det første der skal siges om denne tur er at det ikke bare er en ferie, det er først og fremmest et program der omhandler bevarelsen af koral revet og det maritime øko system.

Du skal have lyst til at studere marine biologi og have det godt med andre kulture, der er folk fra hele verden med på disse programmer og turen bliver langt bedre hvis alle kommer godt ud af det med hinanden. Det sagt så er det en super chance for at have en uforglemmelig ferie, hvor du har gjort en forskel + haft en oplevelse der vil hænge ved længe.

Hvad laver man i sin fritid?

Udover selve programmet i Pez Maya, er der jo tonsvis af ting at lave i weekenderne:

De gamle maya pyramider (Tulum, Chitzen Itza ), Play del Carmen en kæmpe ”party” by meget tæt på Pez Maya.

Regn med at mange weekender vil foregå i godt selvskab på en af de mange barer og diskoteker. Priserne er rimelig gode ca fra 5-20 kr for en øl på en bar og 20-100 kr for en drink…så okay men ikke vildt. Kommer meget an på hvor du tager hen, hvis der allerede er andre, der har været der længere end dig vil de tit kende de bedste steder).

En normal dag på pez maya:

Man står tidligt op!!!
Kl 6.30 eller kl 5.00 afhænger af vejret…SKAL man være klar og ude af sengen og i gang sine pligter… pligterne roterer dagligt (man laver dem i samarbejde med dem man sover i hytte med).

Køkken, lave mad… morgenmad, frokost og aften (med tilhørende rengøring).
Grunde: rydde op på sand og hytte områderne.
Båd: Sørg for at bådene er klar til at sejle og rengjorte bag efter
Community: rengøre basen (vc’er, community-området osv.).

En time efter er der morgenmad, og så starter dagen rigtigt med
4 dykkerhold per dag (hvis vejret tillader det), kun afbrudt af frokost ved en 11 tiden.

Optimalt har man 2 dyk om dagen (det roterer hvem der for flere dyk dagligt).

Tiden imellem bruger man på hvad man vil, normalt er dette:

Vedligeholdelse af basen, læsning, volleyball, svømning, løb, træning og nok vigtigst af alt Studie.

Man studerer ret tit i sit udvalgte fag (fisk eller koral og så kommer der specialiseringer på).

Når man har styr på studieemnet, skal man tage nogle tests for at vise at man kan det. Til slut skal man så have en del perfekte ”prøve” dyk.

Selvfølgelig er der også meget dykkerteori (nu havde jeg certifikat så jeg hoppede dette over)

Der er aftensmad kl 6.00
Maden på pez maya består hovedsageligt af langtidsholdbare grønsager. Der er ingen køleskabe så tingene skal spises, og man er meget sulten efter en fuld dag med oplevelser. Det er svært (for nogle…mig incl 😉 ) at undvære kød, dette får man i byen og om fredagen hvor vejlederne laver mad (alle ser frem til dette).

Efter dette er der ”fri leg” man gør hvad man vil, indtil den solcelle drevne generator løber tør for strøm, så man enten må sidde i mørke eller krybe i seng… man går tit i seng ved en 8-9 tiden nogle gange kl 7!!!!

Helhedsindtryk:

Pez Maya er et rustikt paradis i den mexicanske jungle, langt fra den moderne verden. Man skal være klar til at ens hverdag ændrer sig meget og ting man tager forgivet som lys, el og internet er ting man kun har begrænset adgang til. Det sagt så er det stadig en fantastisk oplevelse alle bør prøve, mindst en gang i livet.

Det er ikke bare en ferie det er en oplevelse for livet, man dedikerer sin tid på at hjælpe miljøet og andre end sig selv, når tiden ikke bliver brugt på at studere marine biologi (som betyder meget under kurset) arbejder man på basen, vedlige holder tingene, er ude i den fattige marine by ”punta allen” hvor man underviser i engelsk og til sidst er der den ugentlige skraldesamling på stranden , man bliver chokeret over hvor meget skrald der skyller i land fra havet.

Gode råd

Myggespray og antikløe piller vil gøre opholdet 1000 gange bedre! (De kan købes dernede, men man er kun i byen en gang om ugen så den første uge bliver hårdt hvis man intet har) bøger, spil og andre ikke elektroniske underholdnings ting. Der er kun begrænset mulighed for elektricitet på basen så ud over den ene gang om ugen man har fri og er i byen så er det rart at have noget at bruge aften stunderne på.

Mange hilsner

Tim H

Dyk i Mexico - ALOTT

Dyk i Mexico - ALOTT

Dyk i Mexico - ALOTT