VISUMTYPER - CANADA
For at arbejde eller være i praktik i Canada, skal man have et visum.
Processen for at få sådan et visum er en af de mest indviklede og besværlige overhoved, men heldigvis kan vi ved ALOTT hjælpe dig.
Der findes mange forskellige slags visums, men for vores kunder er der typisk 2 forskellige slags, som er brugbare.
Working Holiday Visum
Beskrivelse: Working Holiday visummet er beregnet til danske statsborgere, der agter at rejse i Canada og som ønsker at finde midlertidig lønnet arbejde til at betale for deres rejse eller ulønnet praktik (op til 12 måneder).
Bemærk: Som dansk statsborger, kan du kun modtage denne visumtype én gang.
For at være berettiget til Working Holiday kategori, skal du:
- Være dansk statsborger.
- Have et gyldigt dansk pas for varigheden af dit ophold i Canada.
- Være i alderen mellem 18 og 35.
- Have hvad der svarer til 2.500 canadiske dollars til at dække dine udgifter i Canada.
- Have en rejse/sygeforsikring for varigheden af dit ophold – du skal kunne fremlægge bevis for denne forsikring ved indrejse til Canada.
- Have en ren straffeattest.
- Have en returbillet.
- Betale visumgebyrer.
Turistvisum – eta
Beskrivelse: turistvisummet tillader indrejse i Canada i op til 6 måneder. Du må lave frivilligt ulønnet arbejde for en forhåndsgodkendt NGO/NPO virksomhed, fx arbejde indenfor følgende områder: miljø, sport, menneskerettigheder, teater, musikfestivaller eller uddannelse.
Bemærk: Vores partner har specialiseret sig i at finde gode placeringer der virker på turistvisummet for at undgå det dyre og meget besværlige Working Holiday Visum
For at være berettiget til Turist ETA visummet, skal du:
- Være dansk statsborger
- Kunne bevise du skal lave velgørende frivilligt arbejde.
- Arbejdet skal være for en forhåndsgodkendt NPO/NGO virksomhed.
- Have et gyldigt dansk pas for varigheden af dit ophold i Canada.
- Have en rejse/sygeforsikring for varigheden af dit ophold – du skal kunne fremlægge bevis for denne forsikring ved indrejse til Canada.
- Have en ren straffeattest.
- Have en returbillet.
- Betale visumgebyrer.